Haandbog I Den Systematiske Botanik
Nærmest til brug for Universitets-Studerende og Lærere
Forfatter: Eug. Warming
År: 1879
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 392
UDK: 582
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Af de talrige Træsnit, hvormed jeg har søgt at lette For-
staaelsen og hjælpe Hukommelsen, ere en Mængde nye, udførte af
Rosenstand; flere af disse har jeg selv tegnet paa Træ, til Dels
endog efter Naturen.
Jeg har en Tak at bringe til dem, der have ydet mig Hjælp
ved at gjennemgaa enkelte Afsnit af Bogen i Korrekturtryk; saaledes
har vor udmærkede Mykolog, Seminarielærer Rostrup gjennemset
Thallofyterne; Professor, Dr. phil. Joh. Lange har gjennemgaaet
Slægtsdiagnostiken i enkelte store og vanskelige Familier; Cand.
pharm. Riitzou har hjulpet mig med Begrænsningen af den farma-
cevtiske Del i Afsnittene om de anvendte Planter; og endelig maa
jeg takke Hr. Stud. mag. Viggo Poulsen, der, efter eget Tilbud,
har ydet mig en meget værdifuld Hjælp ved den besværlige
Korrektur af omtrent hele Bogen.
I det jeg hermed overgiver dette Arbejde til Offentligheden,
er det dels med Bøn om Overbærelse for de Mangler af forskjellig
Art, der naturligvis klæbe ved dette som ved ethvert menneskeligt
Arbejde; at det skulde tilfredsstille alle, er umuligt, at det over-
hovedet ganske skulde tilfredsstille nogen, er ikke rimeligt; enhver
har et eller andet at indvende, én Specialist finder en Mangel her, en
anden en hist osv.; — og dels med Ønsket om, at det maa tjene sit
Formaal, at være en Vejledning ved Analysen, en Hjælp ved
Studiet og i det hele fremme det botaniske Studium og den botaniske
Undervisning.
Den 1ste Juni 1879.
Eug. Warming.