Landbrugets Forsyning med Elektricitet

I det følgende er derfor samlet en Oversigt i store Træk over de vigtigste og almindeligste elektriske Enheder. Ampere er En- heden for Strømmens Styrke, det vil sige for den Mængde af Flui- det, der i 1 Sekund gennemstrømmer Ledningen. Denne Enhed svarer ganske til Vandmængde pr. Sekund i en Vandledning. Den Kraft, der driver Strømmen igennem en Ledning og som her kaldes Spænding, maales i Volt. Den svarer ganske til det Tryk, der skal til, for at drive en Vandstrøm gennem en Ledning. Den Arbejdsevne, en elektrisk Strøm har, er afhængig af baade Strømmen og Spændingen, ligesom et Vandfalds Arbejdsevne er bestemt baade ved Faldhøjden — Trykket og ved Vandfø- ringen pr. Sekund — og ligesom en Dampkedels Arbejdsevne er bestemt ved Damptrykket og Dampmængden pr. Sekund, den formaar at levere. Den elektriske Enhed for Arbejdsevne er 1 Watt, som er lig 1 Volt x 1 Ampere. I Praksis bruges Enheden 1 Kilowatt, lig 1000 Watt, med den internationale forkortede Betegnelse, skrives dette 1 kW Denne Enheds Forhold til den ældre Enhed for Arbejdsevne 1 Hestekraft er saaledes, at 736 Watt er lig 1 H. K-, derved bliver 1 kW lig c. 1,35 HK. For Arbejde har vi Enheden Watttime, den i Praksis anvendte Enhed er Kilowatttimen, som skrives kWh. og som naturligvis er lig 1,35 HKT. Undertiden bruges Enheden Hektowatttime = 100 Watttimer ==’Vio kWh. Forholdet mellem Arbejdsevne eller, som det ogsaa kaldes, Effekt og Arbejde kan maaske tydeliggøres ved følgende Eksempel, Hvis et Lokomo- bil paa 8 HK. gaar i 5 Timer med fuld Belastning har det ud- ført et Arbejde paa 5x8 = 40 HKT. Et Lokomobil paa 4 HK-, der gaar i 10 Timer udfører imidlertid lige saa stort et Arbejde, nemlig 4x10 = 40 HKT. I samme Tid vil en Maskine med dob- belt saa stor Effekt, som en anden, udføre dobbelt saa stort et Arbejde som denne anden Maskine. Af de elektriske Enheder skal vi endnu omtale Enheden for Modstand; den kaldes Ohm og skrives ofte med det græske Bog- stav „Q. Den er bestemt ved at 1 Volt kan drive en Strøm paa 1 Ampere igennem en Modstand paa 1 .<2. Naar vi forestiller os en elektrisk Strøm som et strømmende Fluidum, maa vi fremhæve, at denne Strømning ikke altid fore- gaar jævnt og i kun en Retning. Man taler om Jævnstrøm eller Ligestrøm, som det undertiden kaldes, og Vekselstrøm. Medens det første er Strøm med stadig samme Retning er det sidste en Strøm, hvis Styrke og Retning uafbrudt veksler paa en bestemt, regelbundet Maade. Spændingen veksler da paa samme Maade som Strømmen. De almindelig anvendte Vekselstrømme skifter Retning 100 Gange i Sekundet. Det vil let forstaas, at hvis det strømmende Fluidum blot havde en kendelig Masse og Tyngde vilde dette ikke kunne lade sig gøre — man kan blot tænke paa det Stød, der opstaar i et Vandrør, naar man ved at lukke brat af for en Hane stopper den strømmende Vandstreng. Grunden