Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
\11 centraler og ca. 370 Landcentraler. Hertil kommer endvidere en Del smaa private Værker. Nu er Forholdet imidlertid det, at ca Halvdelen af hele Landets Forbrug eller ca. 60 Millioner kWh le- veres af Værkerne i København og Frederiksberg og der er altsaa halvfemte Hundrede Værker om at levere den anden Halvdel. Fra- drager man endvidere de største Købstadsværker, vil det forstaas, at der er mange Værker om at fremstille den sidste Fjerdedel af Lan- dets Forbrug. Beregner man hvor stor Anlægskapital, der for de forskellige Arter af Værker er medgaaet pr. 1000 solgte kWh aarlig saa finder man for Købstadværkerne 1090 Kr., for Landværkerne 3700 Kr. og for Oplandscentralerne 2190 Kr. At det sidste Tal er forholdsvis højt skyldes yngre Foretagender, som ikke er naaet til fuld Afsætning. For de største Oplandscentraler alene er Tallet 900 Kr. For København og Frederiksberg er det 860 Kr For de mindste Byværker er Tallet 2300 Kr. Den Gennemsnitspris, hvortil de forskellige Værker i 1914—15 kunde levere 1 kWh var omtrent følgende: (Driftsudgifter plus Ud- gifter til Forrentning og Afskrivning). Bycentraler 26 Øre, Landcen- traler 41 Øre, Oplandscentraler 14 Øre, alt pr. solgt kWh. Hertil maa endda bemærkes, at medens By- og Oplandscentraler kunde sælge til de almindelige Priser, med en Fortjeneste af 3—5 Øre pr. kWh, saa havde Landcentralerne et gennemsnitligt Underskud af 2 Øre pr. kWh. Det vil allerede af det foregaaende være klart, at der kan rej- ses væsentlige Anker mod den nuværende Produktionsform. Men hvorledes er man kommet ind paa denne. Ja, Forholdet er det at siden Gothersgades Elektricitetsværk i København 1892 anlagdes, som det første større Værk her i Landet, er Udviklingen gaaet tem- melig planløst. Efter København fulgte Byerne og adskillige af disse var store nok til, at et Elektricitetsværk kunde være et rentabelt Foretagende, derefter kom Landet, men her begyndte Ulemperne ved de smaa Produktioner at gøre sig stærkt gældende. Det For- brug, en Landsby kan belaste et Værk med, er saa lille, at Vær- kets Maskiner ikke kan udnyttes saa stærkt, som de skal, for at Produktionsprisen skal være tilstrækkelig lav og Følgen er at ad- skillige af disse Værker ikke kunde afskrive, som de burde — gav Underskud, som Forbrugerne stadig maatte dække, og i det hele førte en kummerlig Tilværelse. I Aaret 1914 (1914—15) var For- holdet det, at de samlede Udgifter pr. kWh (Driftsudgifter plus For- rentning og Afskrivning) har været: Ved 6 Landværker under 20 Øre pr. solgt kWh 9 - mellem 20 og 30 - - 29 - 30 - 40 - 18 - - 40 - 50 - - 7 - 50 - 60 4 - over 60 I det hele taget er det ikke saa simpel en Sag at forsyne Landbruget med Elektricitet, fordi Forbruget langt fra er jævnt. 12