Landbrugets Forsyning med Elektricitet

180 for en By paa 5—6000 Indbyggere, saa vil der ved normale, gun- stige Forhold være tilsluttet ca. 600 Lysmaalere og ca. 72 Kraft- maalere, med ialt ca. 8000 Glødelamper og ca. 220 HK Moto- rer. Det aarlige Forbrug er ca. • 76 000 kWh til Lys og ca. 54 000 kWh til Kraft. Paa Centralen er installeret 2 Dieselmoto- rer paa ialt 200 HK og et Batteri, der kan give 90 Ampere i 3 Timer. Den aarlige Produktion skal være ca. 180 000 kWh, idet Salget er 130 000 kWh. Værkets Anlægskapital er ca. 90 000 Kr. De aarlige Udgifter bliver nu: Forrentning og Afskrivning 7°/o................................... 6300 Kr. Driftsudgifter: Lønninger ________'................................................. 6000 Kr. Brændselsolie (80 Kr. pr. Ton, 340 gr. Olie pr. kWh) 4900 - Smøre- og Pudsemateriale................................ 1060 - Vedligeholdelse (incl. Batteripræmie)................ 3000 - Forskelligt (Skatter og Afgifter etc.)................ 3000 - ------------- 17900 Kr. Ialt 24200 Kr. Fordelt paa de solgte 130 000 kWh bliver det 18,6 Øre pr. solgt kWh. At denne Pris ikke er lavere hidrører blandt andet fra at et Værk som det her nævnte har et forholdsvis større An- læg, saaledes at det har Maskinreserve, hvilket de, i de to fore- gaaende Eksempler, omtalte Værker, jo slet ikke har. For at komme længere ned med Prisen maa man have større Produktion. Maaske vil man mene, at man burde have Vand el- ler Vind som Drivkraft for at spare Brændsel — ja, hvis Vand- føringen er tilstrækkelig og tilstrækkelig regelmæssig og hvis ikke de Anlæg, der skal bygges, bliver saa kostbare, at Renter og Afdrag heraf sluger Brændselsudgifterne og mere til, saa er dette en for- træffelig Løsning, men desværre findes der jo ikke megen Vand- kraft her i Landet. Den største Kraftkilde er som bekendt Guden- aaen, som nu skal udnyttes til at drive et Elektricitetsværk. Vindkraft er her derimod meget af her i Landet, men paa Grund af dens Uregelmæssighed maa man supplere en Mølle med et Akumulatorbatteri, hvis man ikke har anden Drivkraft som Re- serve og Batteriet tynger stærkt paa Anlægskapitalen. Det samme er Tilfældet, hvis man har en Varmekraftmaskine foruden Møllen saa bliver Anlægskapitalen ogsaa forholdsvis for stor. Hidtil har man med Vindkraft kun kunnet fremstille Jævnstrøm — Veksel- strømmen med dens regelmæssige Vekslinger har man ikke kunnet faa den lidt uroligt gaaende Mølle til at præstere — og Møllerne har derfor været bundne til de smaa Ledningsnet. Imid- lertid kan man nu faa en Mølle til at fremstille Vekselstrøm og det er jo muligt at dette vil føre til, at der i større Maalestok kan fremstilles Elektricitet ved Vindkraft. Men i hvert Fald bli- ver det sikkert kun i Tilknytning til større Ledningsnet. Ad alle Veje føres vi ind paa at samle saa meget som mu- ligt af Produktionen paa et Sted. Byer, Stationsbyer, Landsbyer