Landbrugets Forsyning med Elektricitet
Forfatter: Povl Vinding
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 60
UDK: 621.31 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000089
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
ten og lade denne sende nogle af sine mange Hestekræfter ind
i Ledningsnettene. Fra de svenske Vandfald kommer allerede en
Del Elektricitet over til Sjælland, maaske vil man ogsaa ad den
Vej kunne undgaa en Del af den dyre Kulimport.
Fordeling af Elektricitet til Forbrugerne.
De Fremstillingspriser, vi hidtil har regnet med i de Eksempler,
vi har betragtet, er den Pris Centralen skal have for en solgt
kWh for at kunne opnaa Balance. For at kunne sende Strøm-
men ud til Forbrugerne maa der imidlertid bygges et Lednings-
net og Forrentning og Afskrivning af Kapitalen hertil og Vedlige-
holdelsen af Ledningsnettet maa ogsaa fordeles paa de solgte
kWh. At der herved kommer et undertiden klækkeligt Tillæg til
de Priser, vi regnede med før, er en Ulempe man ikke kommer
udenom. Det Energitab, der kommer i Ledningsnettene har vi
allerede taget i Betragtning, idet vi har regnet med „solgte kWh",
altsaa dem, der nyttiggøres ude hos Forbrugerne. Nu kunde man
mene, at samtidig med den billige Produktion, har man ved de
større Værker, særlig Oplandscentralerne, et stort Ledningsnet,
som koster mange Penge og derved bliver Strømmen i Virkelig-
heden til syvende og sidst ligesaa dyr som ved de smaa Værker.
Naar dette ikke er Tilfældet er Grunden den, at det forskelligartede
Forbrug, der giver en regelmæssig og god Udnyttelse af Centra-
len, jo ogsaa udnytter Ledningsnettet godt, saa at det Antal kWh.
Udgifterne skal fordeles paa, bliver forholdsvis meget større end
ved de smaa Centraler. Hvis man for de forskellige Centraler
regner ud hvor stor Anlægskapital Ledningsnettet andrager pr.
tilsluttet kW., saa finder man for Centraler i en tæt Bebyggelse,
altsaa Bycentraler og til Dels Landcentraler ca. 150 å 200 Kr., un-
dertiden under 150 Kr. For Oplandscentraler finder man derimod
ca*. 200 å 250 Kr. og undertiden lidt derover. Lad os tænke os
en Oplandscentral med et stort Ledningsnet og for at være paa
den sikre Side regne Fordyrelsen ved Ledningsnettet til 150 Kr.
pr. tilsluttet kW og derefter ved et Eksempel se hvad denne
Forskel kommer til at betyde. Vi omtalte i forrige Kapitel en
Landcentral, hvis Tilslutning var 640 Glødelamper og 60 HK. i
Motorer. Hvis denne Tilslutning skal have Strøm fra en Oplands-
central i Stedet for eget Værk, skal der bygges en Transformator-
station til Omsætning af Spændingen fra de 10 000 Volt til 380
Volt for Motorer og 220 Volt til Lamperne. Endvidere skal der
i de fleste Tilfælde bygges et Stykke Højspændingsledning. Hvor-
ledes Udgifterne vil stille sig skal vi nu se. Idet Lavspændings-
nettet i begge Tilfælde regnes til at blive det samme, beregner
vi Merudgiften ved at multiplicere den ovenfor omtalte Difference
150 Kr. med Tilslutningen i kW. Tilslutningen er, idet en Lampe
regnes til 30 Watt og 1 HK til 900 Watt: 640 x 30 + 900 x