Landbrugets Forsyning med Elektricitet

Forfatter: Povl Vinding

År: 1919

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 60

UDK: 621.31 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000089

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
187 ten og lade denne sende nogle af sine mange Hestekræfter ind i Ledningsnettene. Fra de svenske Vandfald kommer allerede en Del Elektricitet over til Sjælland, maaske vil man ogsaa ad den Vej kunne undgaa en Del af den dyre Kulimport. Fordeling af Elektricitet til Forbrugerne. De Fremstillingspriser, vi hidtil har regnet med i de Eksempler, vi har betragtet, er den Pris Centralen skal have for en solgt kWh for at kunne opnaa Balance. For at kunne sende Strøm- men ud til Forbrugerne maa der imidlertid bygges et Lednings- net og Forrentning og Afskrivning af Kapitalen hertil og Vedlige- holdelsen af Ledningsnettet maa ogsaa fordeles paa de solgte kWh. At der herved kommer et undertiden klækkeligt Tillæg til de Priser, vi regnede med før, er en Ulempe man ikke kommer udenom. Det Energitab, der kommer i Ledningsnettene har vi allerede taget i Betragtning, idet vi har regnet med „solgte kWh", altsaa dem, der nyttiggøres ude hos Forbrugerne. Nu kunde man mene, at samtidig med den billige Produktion, har man ved de større Værker, særlig Oplandscentralerne, et stort Ledningsnet, som koster mange Penge og derved bliver Strømmen i Virkelig- heden til syvende og sidst ligesaa dyr som ved de smaa Værker. Naar dette ikke er Tilfældet er Grunden den, at det forskelligartede Forbrug, der giver en regelmæssig og god Udnyttelse af Centra- len, jo ogsaa udnytter Ledningsnettet godt, saa at det Antal kWh. Udgifterne skal fordeles paa, bliver forholdsvis meget større end ved de smaa Centraler. Hvis man for de forskellige Centraler regner ud hvor stor Anlægskapital Ledningsnettet andrager pr. tilsluttet kW., saa finder man for Centraler i en tæt Bebyggelse, altsaa Bycentraler og til Dels Landcentraler ca. 150 å 200 Kr., un- dertiden under 150 Kr. For Oplandscentraler finder man derimod ca*. 200 å 250 Kr. og undertiden lidt derover. Lad os tænke os en Oplandscentral med et stort Ledningsnet og for at være paa den sikre Side regne Fordyrelsen ved Ledningsnettet til 150 Kr. pr. tilsluttet kW og derefter ved et Eksempel se hvad denne Forskel kommer til at betyde. Vi omtalte i forrige Kapitel en Landcentral, hvis Tilslutning var 640 Glødelamper og 60 HK. i Motorer. Hvis denne Tilslutning skal have Strøm fra en Oplands- central i Stedet for eget Værk, skal der bygges en Transformator- station til Omsætning af Spændingen fra de 10 000 Volt til 380 Volt for Motorer og 220 Volt til Lamperne. Endvidere skal der i de fleste Tilfælde bygges et Stykke Højspændingsledning. Hvor- ledes Udgifterne vil stille sig skal vi nu se. Idet Lavspændings- nettet i begge Tilfælde regnes til at blive det samme, beregner vi Merudgiften ved at multiplicere den ovenfor omtalte Difference 150 Kr. med Tilslutningen i kW. Tilslutningen er, idet en Lampe regnes til 30 Watt og 1 HK til 900 Watt: 640 x 30 + 900 x