Landbrugets Forsyning med Elektricitet

202 Elektricitetens Anvendelser. 1. Lys. Elektrisk Lys er det bekvemmeste af alle Belysningsmidler. Det er renligt og rummer, naar Installationen er forsvarlig udført, meget ringe Brandfare. Spørgsmaalet er kun om det er tilstræk- kelig billigt. Dette afhænger naturligvis i første Linie af Strøm- prisen. Elektricitetens Anvendelse til Lys beror som bekendt paa, at den opvarmer den Leder, den strømmer i. Langt den alminde- ligste Lyskilde er Glødelampen. Allerede i 1845 fik Amerikaneren J. W. Starr Patent paa en Lampe, der bestod af en Kulstang, der var indesluttet i en luft- tom Glaspære og som bragtes til at gløde, og dermed til at lyse, ved at der sendtes en elektrisk Strøm igennem den. Den Gang kendte man imidlertid ikke Maskiner til at fremstille elektrisk Strøm — al Strøm fremstilledes ved galvaniske Elementer og denne Lampe fik derfor ingen Betydning. Kultraadslampen i den Form, vi nu kender den, skyldtes den berømte Amerikaner »Edison, som i 1880 fremstillede en Lampe ved at indeslutte en forkullet Plantetrevl i en lufttom Glaspære. Den vakte megen Opsigt og var eneraadende i ca. 25 Aar — nu var der nemlig Anvendelse for den, idet man havde Maskiner til at fremstille elektrisk Strøm; i 1882 byggede Edison sit første Elektricitetsværk. Kultraadslam- pen er ikke særlig økonomisk — dens Forbrug er ca. 3,5 Watt pr. Lysenhed. Den Lysenhed — Normallyset, som man maaler Lam- pernes Lysstyrke efter, stammer fra Tyskland og kaldes ogsaa 1 Hefner Lys. Det er den Lysmængde, man faar fra en Lampe med visse bestemte Dimensioner og i hvilken der brændes Amylacetet. Det er omtrent den Lysmængde, der kommer fra et Stearinlys, af hvilke der gaar 6 paa 1 Kultraaden brænder ikke, men den fordamper efterhaanden og sætter et sort Lag paa Glassets Inderside. Efterhaanden er Traaden da blevet saa tynd, at den brister. En Kultraadslampe regner man at kunne bruge i c. 4—500 Timer, saa har den tabt ca. Vs af sin Lysstyrke og er da for dyr at anvende. Foruden at den er dyr at bruge, har Kultraadslampen en anden Ulempe, den, at den er meget følsom overfor Variationer i Spændingen. Gaar Spændingen blot 2% ned gaar Lysstyrken ca. lO°/o ned. Efterhaanden er Kultraadslamperne helt gaaet af Brug og erstattet med Metaltraadslamper. I Begyndelsen af dette Aar- hundrede eksperimenterede man med, at fremstille Lamper med Glødetraad af Metal og man anvendte hertil Traade af sjældne Metaller som Osmium, Tantal og navnlig Wolfram, der har et Smeltepunkt, der ligger ved ca. 3000°. I 1902 fremstilledes den første virkelig brugelige Metaltraadslampe. Den var fremstillet af Osmiumtraad og kunde kun taale lav Spænding. 1905 blev den første Tantallampe lavet og i 1906 kom Wolframlampen. Efter- ■■■■