Landbrugets Forsyning med Elektricitet
Forfatter: Povl Vinding
År: 1919
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 60
UDK: 621.31 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000089
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
mer. For at faa Lampen til at brænde roligt satte man nemlig en
Modstand ind, og den var i Reglen saa stor, at den slugte 20 Volt.
Spændingen skulde da være 45 -f- 20 = 65 Volt. Ved to Lamper
i Serie skulde den være 2 x 45 4- 20 = 90 -f- 20 = 110 Volt.
Ved Treledersystem 2 x 110 Volt fik man saa de 220 Volt.
Buelyset har mest Anvendelse ved Fabrikbelysning og i det
hele ved Belysning af større Lokaler. I Landbruget har det saa godt
som ingen Anvendelse. Økonomien er ganske god. Man faar 1
Normallys for fra V2 til 3A Watt. Ved særlig Tilsætning til Kullene
af visse Stoffer faar man større Lysudbytte, saaledes at man kan
komme ned paa 0,2 å 0,25 Watt pr. Normal Lys. Disse Lamper kal-
des Flammebuelamper. De nævnte Værdier gælder for Jævnstrøms-
Fig. 22. Buelampe.
Fig. 23. Kvartslampe.
buelampen. Ved Vekselstrømsbuelamper er Økonomien daarligere,
idet Lysudbyttet er ca. 30% mindre for samme Effekt.
Foruden de nævnte elektriske Lamper findes Lamper, hvori en
Luftart eller Metaldamp under lavt Tryk bringes til at lyse ved Strøm-
mens Gennemgang. Den almindeligste af disse Lampeformer er Kvik-
sølvlampen eller som den kaldes Kvartslampen, fordi Beholderen,
der indeslutter Kviksølvdampen er af Kvarts, der bedre end Glas
taaler pludselige Temperaturændringer. Økonomien er god, idet
man faar 1 Normal Lys for ca. V* Watt, men Lyset er meget ube-
hageligt, idet alle de røde Straaler mangler. Lyset bliver saaledes
stærkt violet og Lampen, der kun findes i store Størrelser, an-
vendes derfor kun i det frie sammen, med Buelamper.
I nedenstaaende Oversigt er foretaget en Sammenstilling af