Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

15 hed. Havet fryser først, naar hele Vandmassen er bragt ned til 0° Varme, men da bliver Isen hurtigere tyk end paa Ferskvandssøen, hvor det i stille Veir kun er det øverste Lag Vand, der er saa koldt. Det er heraf tydeligt, at det store, altid bevægede Hav ikke bevirker Nattefrost, men kun en Regulering af Temperaturen; at store dybe Fjorde ikke heller ere skade- lige i saa Henseende, men at Lavvandene og de mindre dybe Søer bidrage til Nattefrost. Der er Lehn i Fin- land, hvor 1/s af Overfladen dannes af Søer og Kjær, og der fryser derfor Kornet saagodt som hvert Aar bort. Af Jyllands Overflade er som nævnt ca. 1/10 Moser, Kjær og Enge, men da det kolde Luftlag fra et Kjær breder sig vidt omkring, og det dyrkede Land i Forhold til Hede- strækningen ligger lavt; da Kjærene endvidere ere ulige fordeelte over Landet, saa er det tydeligt, hvorfor Natte- frosten i mange Egne i Jylland kan have en saa stor Ud- bredelse. Kommer der efter en regnfuld Dag en stjerne- klar stille Nat, især paa den Tid, da Planterne ere saf- tigst og derfor kunne fordampe meest, saa danner der sig Nattefrost, der kan dræbe baade Dyr og Planter, der allerede ere blevne uvante med Kulden. Det vil heraf forstaaes, hvorledes Fordampningen er Aarsag til Jordens og Athmosphærens Afkjøling; at denne er heist forskjellig efter de locale Forhold, at navnlig de vaadeste Egne frem- kalde den største Afkjøling; at det store Omfang af Jyl- lands Kjær og Moser i hoi Grad bidrage til Landets uheldige climatiske Forhold, og at Nattefrosten kun er det synligste Tegn og den skadeligste Yttring af denne Naturvirksomhed. Som saadan har det en speciel Inter-