Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

16 esse at lære at kjende Nattefrostens Indvirkning paa Vegetationen *). Man vil ikke falde paa at paastaae, at Bondens Fingre ere meget flintfølende Thermometre, men dog ere de fintfølende nok til at mærke, at hans vaade Jord er kold i Sammenligning med den mere tørtliggende, og han skjelner meget nøie imellem hans kolde og hans varme Jord, saa følelig er Forskjellen imellem Fordamp- ningens Virkning paa forskjellige Pletter af Jorden. Den kolde Jord kommer senere i Grøde, den frembringer kun Planter, der fordre mindre Varme, den giver en sil- digere Høst, og paa den kan der ikke være Tale om to Afgrøder i eet Aar, saalænge den er kold. Uagtet Sol- varmen tilflyder den ligesaavel som den varmere Jord, er Afkjølingen, som oven nævnt, dog saa stor, at Plan- terne sættes mere tilbage i deres Væxt end naturligt er efter vore øvrige climatiske Forhold. Dette er et stort Tab for Landmanden, der især sætter saa stor Priis paa en tidlig Græsgang for sine efter frisk Luft og Næring tørstende Kreaturer; vort Agerbrug er nu engang beregnet -----------a *) Som en Mærkelighed, der maaskee ved nærmere Undersøgelse af Jordbundsvarmen, senere kan have nogen Betydning, maa jeg her søge Pladsen for en endnu enestaaende Erfaring. I sidst afvigte strenge Vinter, da alt andet Vand var belagt med indtil 18 Tom. Iis, forblev en Vaage aaben i Tastum Sø paa 1000 Al. Brede og 1200 Al. Længde under følgende Omstæn- digheder: Vandet af Søen var aftappet, saa at det paa den nævnte Strækning kun stod 2 å 3 Fod over Muddergrunden; denne Muddergrund var paa det nævnte Sted dybere end an- dre Steder i Søen, nemlig overalt mindst 10 Fod dyb. Da jeg ikke selv var paa Stedet, har jeg ikke havt Leilighed til nærmere at undersøge Søbundens Varme eller øvrige Forhold, men da den snart vil være aldeles tør, vil man lære den nøiere at kjende.