Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

17 paa at Vinterens Kulde altid ventes, men det er og kan ikke være tillige beregnet paa, at den sparsomt tildeelte Sommervarme saaledes formindskes og ofte heelt afbrydes ved en enkelt Nats Frost, paa den Tid, da Planterne fulde af Saft ikke kunne taale Frosten. Naar Frosten og- saa om Sommeren kan dræbe Vegetationen, saa maa Ager- bruget ophore, eller naar saadant kun indtræffer i enkelte Aar, saa er Tabet derved dette Aars Arbeide og Fordeel. Hallstrøm siger: Kaalbladet og Pilebladet kan fort- sætte deres Væxt, naar de efter at være frosne atter op- varmes, hvorimod Bønnebladet og Kartoffelbladet under- gaaer den væsentlige Forandring, der er betegnende for Sommernatsfrostens skadelige Virkning: en Saft flyder ud af Porerne, Bladets indre Bygning er ødelagt og det, eller endog hele Planten, doer; han finder ikke, at Rugen lider væsentlig Skade, saalænge den endnu ikke er skre- det eller saalænge Axet er omgivet af Avner, saa at Riimfrostkrystallerne afsætte sig paa disse; men saasnart Blomsten og Axets blødere og saftigere Dele ere skudte frem, saa at de ikke længere omsluttes af Avnerne, lider den Skade, idet det er de bløde og finere Dele af Plan- ten, og ikke den øvrige Plante, der .destrueres; men stryger man Riimfrosten af, ved forinden Solen staaer op at trække en Snor over Rugageren, saa er ogsaa den skadelige Virkning ophævet. Dette sidste leder ham til folgende Forklaring: Ved Afdampningen fra selve Bladet eller Plantedelen afkjøles det, indtil det er saa koldt, at Vanddampene atter fortætte sig derpaa; derved fremstaaer Duggen, og da der herved bliver en Deel af Dampens bundne Varme fri, kommer denne for en Deel Planten tilgode. Naar 2