Om Frostmoser og Marskenge
en technisk Motivering af Forslag til en Omregulering af vore Vandløb

18 dernæst Duggen fryser til lis, bliver atter Varmen fri, og Bladets Safter ville altsaa endnu ikke fryse; men naar da Solen staaer op og dens Straaler opvarmer Riimfrost- chrystallerne, saa at de begynde at tøe, saa fryser først Planten, fordi den Side af lischrystallerne, der vender imod Bladet, ikke opvarmes, men kun den udvendige Side, hvorpaa Solen skinner directe, og den Varme, der atter maa bindes for Overgangen fra lis til Vand, be- røves da for en Deel Planten, ligesom naar man laver kunstig lis, ved at lade raa lis tøe op om en Blikform, hvorved den i samme indesluttede Masses Varme bindes af det udenfor ved Tøningen dannede Vand. See vi nu hen til hvorledes Nattefrosten virker paa vore Culturplanter i de Egne, hvor Moser og Kjær saa hyppigt fremkalder den, saa finde vi, at næsten enhver Plante paa den Tid, hvor Spiren er blødest og saftigst, eller hvor Blomsten kommer frem, er udsat for Ødelæg- gelsen, skjøndt i forskjellig Grad, størst jo mere lovende Plantens Udseende har været for Bonden. Den nys spirede Byg fryser ofte heelt væk, Havren kan flere Gange miste sin Spire, men skyder dog nye Skud, Kløveren kan fryse af, saa at den bliver som løs- net fra Jorden, Boghvede og Rug kunne ødelægges al- deles under Blomstringen; men selv tidligere kan Rugen dræbes. Saaledes var Rugmarken ved Liseborg pr. Vi- borg i Foraaret 1869 den meest lovende i Egnen, men den stod i et ikke tilstrækkeligt afvandet, opdrevet Kjær, og ødelagdes aldeles i Natten til 30te April, og det samme skal have været Tilfældet den 31te Mai 1865. At Skovvegetationen er meget følsom for Nattefrosten, er vistnok utvivlsomt, skjønt mindre iøinefaldende, da