Haandbog i Geometriske Konstruktioner
Til Brug For Haandværkere Og Elever I Haandværker- Og Tekniske Skoler

Forfatter: J. G. J. Aagaard

År: 1890

Forlag: GALLE & AAGAARDS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 52

UDK: 744

SAMLET OG UDARBEJDET AF

J. G. J. AAGAARD

LÆRER VED DET TEKNISKE SELSKABS SKOLE

UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF DEN REJERSENSKE FOND

GALLE & AAGAARDS FORLAG. I COMMISSION HOS N. C. ROM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
Det Stykke af Cirklen, der begrænses af 2 Radier kaldes et Udsnit (Sektor). Et Stykke af Cirkelperiferien kaldes en Bue. Cirkelperiferien deles i 360 ligestore Dele, der kaldes Grader;, = 360°. En Grad deles i 60 Minuter = 60' En Minut deles i 60 Secunder — 60“ 65 Grader 30 Minuta- 41 Secunder skrives 65 0 30; 41“ To Diametre, der staa vinkelrette paa hinanden, dele Cirklen i 4 Vinkler hver — 90 ”, der kaldes rette. En ret Vinkel betegnes: = •< R. En Linje siges at staa vinkelret paa Multen af en anden, naar ethvert Punkt i den er lige langt fjernet fra Endepunkterne af den anden. »Vinkelret paa« betegnes _L. En Vinkels Størrelse maales saaledes af den Cirkelbue, der med Toppunktet som Centrum siaaes over Vinkelbenene. En Vinkel mindre end R kaldes spids. En Vinkel større end R kaldes stump. To Vinkler, der tilsammen udgøre én R, kaldes KomplcmenMnkler. To Vinkler, der tilsammen udgjøre 2 R, kaldes Supplementvinkler. To Vinkler, der tilsammen udgore 4 R kaldes Ejcplementvinkler. To Vinkler, hvis Een ere Forlængelser af hinanden, kaldes Topvinkler. To Vinkler, som have et Ben fælles og hvis andre Ben ligge i hinandens Forlængelse, kaldes Nabovinkler. Nabovinkler ere saaledes Supplementvinkler. Plan kaldes en Flade begrænset af Linjer, hvori overalt kan ned- lægges rette Linjer. Ijnjerne, der begrændse Planet, kaldes Siderne (Kanterne), og eller disses Antal kaldes Figuren: Trekant, Firkant o. s. v. Mangekant. En Trekant kaldes med Hensyn til Siderne: li gesidet, naar de 3 Sider ere ligestore; li gebenet, naar de 2 Sider ere ligestore; ul igesidet, naar ingpn af Siderne ere ligestore; med Hensyn til Vinklerne: retvinklet, naar en Vinkel i Trekanten er R., spidsvinklet, naar alle Vinklerne ere mindre end R; stumpvinklet, naar en Vinkel er slørre end R; I en retvinklet Trekant kaldes den største Side Hypothenusen. og de to andre Cafheter. Højden i en Trekant kaldes den Linje, der fra en Vinkelspids ned- fældes J_ paa den modstaaende Side, og denne Side kaldes da Grundlinjen Alle Vinklerne i en Trekant ere tilsammen = 2 R.