Norges Kirker I Middelalderen

Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 137 rate og slog sig isteden paa sin gamle last: drukkenskaben. Raadet i Nürnberg lod en egen vogn ved midnatstid kjøre igjennem byen for at bringe de i gaderne liggende Fig. 402. Døbefad i Aas kirke. døddrukne borgere til sine respektive hjem. Nietzsche har i et ungdomsarbeide forsøgt rent psykologisk at fremstille tragediens fødsel og kommer der ind paa problemer, som kan gjælde for al kunst. Han skiller mellem to skarpt adskildte kræf- ter, som bygger op kultur og kunst, nem- lig det formdannende sterkt lovbundne paa den ene side og det umiddelbare, instinktive, den hellenske rus, paa den anden. Han giver disse magter navn efter de to græske guder, der ligesom personificerer disse kræfter og kalder dem de apolloniske og de dionysiske. Det er efter hans mening brydningen mellem disse kræfter, som i den attiske tragedie har faaet sin ideale form. Arkitekturen er en udpræget „apollonisk“ kunst og højmiddelalderen lagde hovedvægten paa denne kunst- gren. Men ogsaa gotiken har sine dionysiske elementer. Den baner sig lunefuldt frem snart i eventyr og folke- viser, snart i miniatyrer og skulpturer, i alle disse bekjendte groteske figurer, „dröllerie“ som franskmændene Fig. 404. Klokke i Hedrum kirke, Brunlanes. kalder dem. De kan ta sig de kaadeste former. Her bry- der ligesom det dionysiske frem, som under høigotiken var i en slags arkitektonisk tvangstrøie. Da saa gotiken opløses, den sterke viljeudfoldelse begyndte at slappes, da bryder alt det uklare, det hensynsløse, det vilde, som denne skolebundne tid ikke kunde faa udtryk for atter frem. Der danner sig saa denne ejendommelige tidsalder mellem gotik og renaissance, en tidsalder, hvismaande- lige fysiognomi endnu staar i det halvdunkle, en tid med de sterkeste brydninger, en opløs- ning af alle de i middel- alderen bundne kræf- ter. Det er en kultur- periode som ebber, man har om man vil middelalderens diony- siske tid. Det siger sig næsten selv at denne middelalderens OpløS- p|g, 403, Døbefad i Hobøl kirke, ning tydligere har git sig tilkjende i skulptur og malerkunst end i arkitektur. Allerede disse kunsters opblomstring er fra høigotisk side set et forfald, en dekadence, et forsøg paa at kom- me udenfor den store enheds stræben. For den gotiske arkitektur havde malerkunst og skulptur som nævnt hoved- sagelig sin betydning som ornamentik, dekoration. Men efterhvert som gotikens strenghed og formalisme op- løstes, desto mere arbeide lagdes der paa disse kunster. Hvert af disse personlige kunstverk, som skabes i denne tid, indebærer mere eller mindre tydelig en trang til at komme bort fra det mægtige og samlende — bort fra kathedralstemningen, som laa over tiden. I vort materiale vil tidens stil kun svagt følges. Det er blot gjenskinnet af de store brydninger, som her kan stu- deres. Det vilde og pathetiske ser man i krucifikserne, hvor guddommens nedværdigelse, hans lidelser, skildres med de sterkeste farver med en formelig glæde over guddommens vanære. Baade Gud Fader og Maria hol- der i sine arme Kristi afsjælede legeme, et udpræget senmiddelaldersk motiv. Og alle helgenernes pinsler skildres. Følsomheden og sentimentaliteten kommer ogsaa ind i idyllerne med Kristusbarnet og i den