Norges Kirker I Middelalderen

IX. Helgener og relikvier. — Pilegrimsreiser og kirkefester. — Skatter og kostbarheder i kirkerne. aa Nidaros bysegl staar i en kirke erkebispen med sin stav ret overfor kongen, som sid- der i sin borg med retfærdighedens vegt i haanden. Under nogle hoveder, der vistnok betyder borgere, som ser op til disse to repræsentanter for middelalderens samfundsmagter. I dette segl har man i virkeligheden i en sum det middelalderske sam- fundsbillede. Kirken var den store kulturmagt. Her samlet sig de fleste af tidens aandelige kræfter. De øvrige samfundsmagter fylkedes saa bag kongens banner. Under kirkens hvælv voksede tidens kulturliv: den optog i sig universitetet, skole, hospital, kirken var fattigvæsen, sundhedskommission, var theater og folkebibliothek. Og helgenerne var ikke religiøse staffagefigurer, de greb ind i livet, hver havde sin specielle ting at ta vare paa. Mistet man noget, var det St. Antonius som hjalp at finde det tilrette og ham paakaldte man ogsaa mod be- stemte sygdomme som rosen og betændelse, desuden var han husdyrenes skytshelgen. Den hellige Barbara hjalp mod lynild, men hun var ogsaa arkitekternes, murernes og tømmermændenes beskytter. De angrende syndere tog Maria Magdalena sig af, desuden interes- serede hun sig for de studerende og var deres skyts- helgen. St. Christoffer var de sjøfarendes beskytter, St.a Katharina rebslagernes, Anna, Marias mor, paakaldtes for at gi rigdom og afvende fattigdom. Naar det mid- delalderske menneske traadte ind i himmelen, blev det modtat og hjulpet af sin specielle helgen. Murerne af sin, rebslagerne af sin, og St. Olav hjalp hver bra nordmand tilrette i de nye forhold. Helgenerne levede med i livet. Myther, legender og sagn virred sig som ranker omkring dogmer og personer. Alle de gode hel- gener i himmelen var saa godt kjendte fra en eller anden historie, en anekdote, eller man stod i et mere person- lig forhold til en enkelt, bar hans eller hendes navn, var født paa deres dag o.s.v. Man voved ikke direkte at henvende sig til den høieste og helgenerne var for- midlere. „Jeg ber dig“, klager en synder, „min kjære mor, fru St.a Anna, at du ydmyger dig til at bede for mig til din datter, jomfru Maria, at hun beder for mig til sin himmelske far, at han forlader mig alle mine synder og ondskab.“ Enhver havde sin skytshelgen, var vedkommende rig, lod han til helgenens ære indrette et eget alter i kirken.