Norges Kirker I Middelalderen

Skatter og kostbarheder i kirkerne. 141 Fig. 409. Pilegrimsdragt. Jakob d.æ. Oldsagsamlingen, Kr.a. foran Lazarus. Men igjen biir dog den naive tro, den trang til mystik, som lægger et idealt skjær over saa meget fra denne tid. Over en del af Kristi tornekrone byggedes som nævnt den yngre Apostelkirke. Forresten havde jo hvert alter sin relikvie, saa efterspørgselen har været stor. Stiklestad kirke havde saa- ledes ben fra den hellige Ivan og den hellige Georg samt af Seljehelgenernes. Af de mere bekjendte her i landet var ogsaa den splint af Kristi kors, som Sigurd Jorsalfarer havde er- hvervet af kong Baldvin i Je- rusalem og som opbevaredes i Kristi Korskirke i Kongehelle. Fra Frosten kirke findes en liden krukke af brændt 1er, der var halvt fyldt med reli- kvier (Fig. 421): nogle smaa stykker ben, flere smaa styk- ker tøi deriblandt et stykke lysebrunt silketøi med en grøn snor, som det synes en træk- pose og nogle træsplinter. Aab- ningen var tillukket med en voksprop med snor, hvori som bevis for relikviens ægthed var fæstet erkebiskop Gautes segl (1473—1510). De store rigere relikviegjemmer er omtalt tidligere. I relikvie- gjemmet (fig. 130) var et ben, som gaar for at være St. Olavs og som nu findes i den katholske kirke her i byen (fig. 414). Ved Færøernes domkirke fandtes en ejendommelighed. I selve korvæggen var indmuret et relikviegjemme. Foran var en tavle af klebersten med Kristus paa korset og Maria og Johannes paa hver side (fig. 415,416, 419). Omkring tavlen findes en latinsk indskrift, som i oversættelse lyder: „Her er boligen for følgende hellige relikvier: noget af Kristi kors, af offerlammet, se her den hellige jomfru Maria — — — og benene af den salige martyr Magnus — — — fra den hellige Torlacius grav.“ Efter indskriften at dømme, var der her opbevaret høihellige relikvier, baade en del af Kristi kors og noget fra jomfru Maria. Desuden ben fra Orkenøernes helgen Magnus og fra Islands helgen biskop Torlak — et interessant bevis paa det aandelige sam- kvem som i middelalderen herskede mellem de norske bilande. Relikvier af to bilandes lokalhelgener anbrag- tes i den tredje landsdels domkirke. Relikviegjemmet blev aabnet i 1905. Først fandtes en blyæske. Som øverste dække under laaget fandt man et stykke skind. Under skindet fandtes en i tøi indsvøbt pakke. Tøi- dækkenet pakkedes op og man fandt en lærredspakke. Heri fandtes saa 7 gjenstande, atter indsvøbt i lærred. Ved hver pakke hang en skindstrimmel. Kun en af de smaa pakker blev aabnet, den indeholdt en flad træsplint, muligens relikvien fra Kristi kors. Efter aabningen blev relikvierne sat tilbage paa sin plads. Skikken med at anbringe relikvie i selve kirkemuren er ganske sjelden. Man har det i Sofiakirken i Kon- stantinopel og i søilekapitælerne i Magdeburg dom- kirkes kor. Et interessant lidet træstykke findes i Hedal kirke, Valdres (fig. 411). Det er et osculatorium eller en kysseplade, den blev rakt menigheden før kommunio- nen og kysset under istemmelsen af pax vobiscutn. I Norges gamle love, III, 299, findes et hyrdebrev fra erkebiskop Arve Einarsen (1346—1349), hvoraf man har sluttet at kyssepladen ikke var særlig almindelig i norske kirker, medens man hyppig finder den nævnt i islandsk kirkeinventar. Erkebiskopen indskjærper nem- lig de tilstedeværende menighedsmedlemmer under messen, naar pax vobiscum istcnites, at kysse hver- andre, mænd kysse mænd og kvinder kvinder. Freds- kysset under messen har altsaa i denne tid ikke almin- delig været aflagt paa osculatoriet. Stykket har paa for- siden et relikviegjemme. Det var ikke ualmindelig at ha relikvier i kysse- pladen. I Lom kirke fin- des en lignende. Relikvier forekom ikke alene i kirkerne, enkelte personer eiede ogsaa saa- danne kostbarheder. De indfattedes i guldsmed- arbeider ofte i form af et kors, og man bar dem i kjede om halsen. En af de tidligste er fun- det i Danmark paa Ourø i Holbekfjorden. Den er fra det Ilte aar- hundrede og har et bil- lede af St.a Sunnivamed inskription samtSt. Olavs navn. Der har i korset været opbevaret relikvier „ , , . Fig. 410. St. Halvard. Altertavle i Rings- fra disse to helgener. Ar- aker kirke beidet skriver sig efter al sandsynlighed fra Norge. I saa tidlig tid er der neppe i Danmark arbeidet gjemmer for norske helgenrelikvier (fig. 413). Skikken udviklede sig i senere tid og blev