Norges Kirker I Middelalderen

144 Helgener og relikvier. — Pilegrimsreiser og kirkefester. Fig. 418. Agnus dei fra Stads- bygden. Nordiska museet, St.holm. ved sin død ikke var solvent, for at bruge et moderne udtryk. Dronning Margarete afsatte en sum af 1000 nob- ler for at andre skulde gjøre pilegrimsreiser i hendes sted for hendes sjæls frelse. Seks mænd skulde gaa til Jerusalem og Bethlehem, syv skulde besøge Rom, tre til San Jago de Compostella, tre til de hellige konger i Köln, fem til det hellige blod i Wil- seark, en til St.a Birgitta i Vad- stena, en til St. Olav i Trond- hjem, en til St. Erik i Uppsala og en til St. Knut i Odense. Hovedsagen ved den katholske gudstjeneste var feiringen af nadverden, Kristi legemlige til- værelse under messeofret, som blev frembaaret af presten til gavn for menigheden. Selve den middelalderske gudstjeneste havde udviklet sig med henblik paa et andet tempera- ment end det nordiske. Men dette høitidsfulde rum, lysene, prestens fremsigelse af de latinske ord, alt det hemmelighedsfulde og mystiske virket paa middel- alderens fromme og kunstnerisk anlagte barnesind. Fig. 420. Relikviegjemme. Nationalmuseet, Kbh. Ved de store fester udfol- dede saa kirken al sin pragt. I disse er bevaret ikke lidet af antik festfølelse med syd- landsk glæde over farver og optrin, parret med middel- alderens religiøse arrange- mentstalent. Olavsfesten var ubetinget den største norske kirkefest i middelalderen. Den begyndte den 28de juli og fortsatte til 5te august. Ad søvei eller ad veie tillands havde pilegrime indfundet sig i Nidaros. Kristkirken stod i fuldt festskrud. Her tilbrin- ger de saa hele natten under bøn, som til de forskjellige timer administreres af kirkens prester med bistand af orgel og vekselsang, hvori sangkor. Det er første aftensang med der fortaltes om helgenkongens liv, dernæst det saakaldte kompletorium. Senere følger nattesangen og tilslut den 29de juli paa morgenen ottesangen. Efter at ha over- været disse natlige tjenester samles man til Olavsdagens hovedgudstjeneste. Kannikerne indtar sine pladse i koret, erkebispen med sine ministranter træder frem og gaudeamus (lad os glæde os) istemmes af sangkoret. Olavsmessen begynder. Erkebispen løfter hostien og dermed hele forsamlingen iknæ. Gjennem den røgelsesfyldte luft synes man at erfare selve martyrkongens nærværelse, Olavshymnen synges. En af hymnerne gis her i oversættelse. Man faar et godt billede af det forunderlige religiøse billedsprog, som brugtes i middelalderen og man aner hvor forskjel- lige og fjerntliggende ofte de kilder har været, som har bidraget til at forme denne hymne: „Efterat Babylons bespottelige drages galdebæger ganske var kogt over, varmes nu i nordens kar from- hedens himmelske olje fra Olav.“ „Duen bringer oljebladet, Noas ark hviler paa Arme- niens bjerge, med Olav blæser en duft af den søde nardus, himmelens nøgle nærmer sig Norges strande.“ „Kong Olav, hvis herlige og kongelige navn tyder paa salvelsen, hvis navn er olje udgyt ved lidelsens braad.“ Fig. 419. Relikvier i det aabnede gjemme i domkirken paa Kirkebø, Færøerne. „Du kristne martyr, giv din skare, for hvilken du gik i døden, plads blandt himmelens borgere, befri os ved din hellige forbøn fra syndernes uhumskhed og fra al urenhed!“ Olavsmessen er tilende. Ned gjennem koret skrider saa processionen og ud paa kirkegaarden gjennem vestre portal. Foran erkebiskopen og domherrerne svinges der med røgelseskarrene og bæres kjerter paa processions- stænger (fig. 425). Og de holder iveiret krucifikser, helgenbilleder og processionsfaner (fig. 423, 424), kalke, monstranser og relikvieskrin biir baaret med i toget. Fra Hedal kirke har man en saadan bærebaare for relikvieskrin (fig. 417). Det viser sig, at man ikke holdt i baaren med hænderne, men to mand bar den over skuldrene. I Olavsprocessionen merkedes særlig det store sølvkors, som Olavs søskendebarn havde skjænket domkirken til minde om sin seier over irerne. Lige efter geistligheden kom saa Olavs store prægtige skrin baaret af 60 mand. Rundt kisten hang poser for penge- ofre, hvorved mange dages aflad kjøbtes. De ordinære processioner fandt aarlig sted paa de saakaldte gangdage, Kristi himmelfartsdag og de tre foran gaaende dage og Marcusdagen den 25de april, naar