Norges Kirker I Middelalderen

Skatter og kostbarheder i kirkerne. 145 presterne gik ud i høitidelig optog for at nedbede Guds velsignelse over ager og eng. Som kirkelig handling ser man disse processioner allerede i det 4de aarhundrede inden den orientalske kirke, for saa efter- haanden at bli almindelig over hele den katholske verden. Ekstraordi- nære processioner gik under store offentlige ulykker gjennem byerne, som f. eks. under pesten i Bergen i 1445. Hele 5 dage efter hverandre gik man i procession til forskjellige kirker, idet man barfodet med bræn- dende kjerter, helgenbilleder og hele den gejstlige pragt anraabte Gud at afvende landeplagen. Foruden festen til hellig Olavs ære havde man de sedvanlige geist- lige fester — jul, paaske, pinse, Kristi himmelfartsdag, desuden fester Fig. 421. St. Olavs brønd i Trondhjems domkirke. til Jomfru Maria, apostlerne og hel- generne. En national festdag havde man ogsaa hernede i Oslo, nemlig feiringen af Haakon V’s dødsdag. I sit testamente havde han git store gaver for sjælemesse og lig- nende. Aftenen før aars- ' dagen anbringes en ligbaare foran hovedalteret i Maria- kirken og et gyldenstykkes klæde lægges over baaren. Vokslys tændes paa alteret, der ringes sjæleringning med alle Mariakirkens klokker og vigilierne synger natten igjennem. Den næste dag synges saa sjælemesser for den afdøde konges sjæl. Derpaa holder kannikerne ved den samme kirke et gjestebud for 40 fattige og 13 andre personer. De fattiges fødder vaskes af kannikerne og hver af de fattige faar 7 alen vadmel og 5 penninge, „alt til jomfru Marias hæder og ære“. Til gjengjæld herfor skulde de bede 5 gange „ave Maria“ med 5 knæbøininger. Man gik nemlig ud fra, at de fattiges forbønner var Gud særlig velbehagelig og virket kraftig til at skaffe sjælen „lindring“. — Der tales i kilderne om „hellig kong Haakon“ og han har som nævnt været dyrket ialfald ved Maria-kirken i Oslo, hvad denne fest paa hans dødsdag ogsaa let gav anledning til. Hvad kirkerne eiede, kan man faa et indtryk af ved et par fortegnelser, som findes bevaret. Et register over klenodier, som var tilstede ved Mariakirken i Oslo under Kristian II, viser dette. (D. N. VIII. 522). Først en sølvbeslaaet fod for det store kors, der igjen var beslaaet med ungarsk guld og ædelstene „som ikke er magen til udi Norge“. Flere forgyldte figu- rer nævnes, som engle paa fod, den hellige Ludvig, kong Erik af Sverige. En række kalke og forgyldte røgelseskar. Ikke mindre end fire sølvkroner og en hel liden samling af spænder, snart forgyldte, snart besat med perler. De brugtes til at fæste korkaaberne sam- men med. Flere skaale nævnes, forgyldte helligdoms- kar, en „stor deilig“ monstrans. 10 eller 12 bøger var beslaaet med sølv eller forgyldte og besat med ædel- stene og perler. Et helt lidet museum af kirkelige gjen- stande maa Vincents Lunge ha sendt ned til Kjøben- havn i 1523. Først en svær guldkalk med emaljeret fod, saa 4 smaa og store kalke. Et trækors nævnes, men blev ikke sendt ned, da guldpladerne, som havde været paa, allerede var frastjaalet, medens et andet mindre, som endnu havde sine perler og guld, selvfølgelig sendtes samt en krumstav og en monstrans. Dernæst var flere hele sølvfigurer, en engel med en torn af Kristi krone, en madonna og et Johannesbillede af sølv. Flere hellig- domskar nævnes baade af sølv og emaljerede m. m. m. Hvad et kloster eiede af værdisager, viser en fortegnelse, som prioren tog over sager fra prædikebrødrenes kloster i Bergen lidt før 1528. Her var 9 kalke, et Maria- billede af sølv og en monstrans, et forgyldt relikvarium 422. Votivgave fra Roldal kirke. Bergens museum. gjort som monstrans, et krucifiks og tre kors af sølv. Tilslut et røgelseskar af sølv. Den rigdom, som fandtes i Mariakirken i Bergen, viser sig bedst deri, at 1528 solgte det bergenske kontors older- 19