Norges Kirker I Middelalderen

146 Helgener og relikvier. — Pilegrimsreiser og kirkefester. mand 4 smaa og 3 store sølvskaale, 3 sølv saltkar, 1 støp (bæger), 1 lidet gyldent støp, 1 monstrans, 1 itubrukken kalk tilhørende St.a Dorotheas og St.a Katharinas gilde samt 3 kalke. Senere solgtes 3 kalke til og en sølvmonstrans fra St. Peterskirke. Endvidere i 1529 solgtes 3 gamle kalke, 2 sølv ampoller (hængekar til olje), et stort bæger med laag. Man maa forundre sig over, at der endnu i 1874 fandtes 4 middelalderske alterkalke med diske. endnu i kirken, to kom til Bergens museum og en blev solgt til en antikvitetshandler, som igjen solgte den til England. Vi saa lidt af rigdommen ved kirkerne i Oslo og Bergen. Olav Engelbrechtsøn stak jo af med en del af erkebiskopstolens rigdomme, hvoraf en fortegnelse endnu fin- des (D. N. V. 1118). I den lange kiste laa et flamsk billedteppe med en jagtfremstil- ling, 6 korkaaber tildels med sølvspænder, en med sølvbroderi samt billede af St. Olav, 4 antependier med billeder af St. Paul og Johannes den døber, flere geistlige dragtdele, St. Olavs øks med sølvbeslag, et forgyldt skrin med relikvier, en smal, lang stav (biskopstaven) med rund krystal- sten. I tønden laa to høie forgyldte sølv- kroner, en bispemitra besat med stene, en kalk og patén, som tilhørte Vor Frue kirke i Trondhjem, to guldkalke med pa- téner, 11 forgyldte kalke, fem monstranser, fire billeder, der fremstillede en engel, St. Olav og jomfru Maria, en krumstav, tre forgyldte smaakrus, fire spænder til kor- kaaber, en sølvbøsse til opbevaring af sakramentet (ciborium), et sølvæble, som man opvarmer for at holde hænderne varme. Hvad en liden sognekirke har eiet, faar man et indtryk af ved fortegnelsen fra Bergens Kalvskind over det inventar, som fandtes 1321 i Ulmheim kirke i Sogn. Først en række presteklær, de forskjelligste messehagle af silke, halvsilke med prydel- En er F'ig. 423. Processionsfane med fremstilling af St. Olav fra Lavik kirke, Sogn. Bergens museum. ser. To antependier af klæde, der hængtes foran alter- bordet og to af silke, det ene grønt, det andet rødt. Et pragtklæde sandsynligvis udsyet eller broderet foran Maria- alteret. Dernæst vistnok en slags tøiskjærm med paasyede ornamenter, et andet udsyet antependium, to ældre af lærred, to forhæng af halvsilke. To steder i koret hang gamle tepper og undertepper og ude i kirken fire gamle tepper med underforhæng. Tre faner, sandsynligvis proces- sionsfaner, en af silke, en anden af satin, en tredje med tegninger. Et fint klæde af lærred. Blandt bøgerne næv- nes en messebog med noder og tilhørende overskrift. Tre bøger med helgenlegender, ligeledes en hymne eller sangbog og et capitularium, en kirkebog, hvor begyn- delsen og slutten af hvert evangelium og hver epistel var opskrevne. En gammel salmebog og tre gradualer, en bog med vers af salmerne, som under messen læstes op før evangelierne. En sequentsbog som indeholdt de sange som fulgte efter epistlerne i messen. Desuden var der udskaarne billeder af Johannes, to af Maria, to emaljerede og et uemaljeret kobberkors, et lidet kobberskrin, et lidet skrin besat med stene, en lysestage af kobber, et fagert og nyt maleri, vistnok et alterforstykke, et fagert Mariabillede og tre gamle Maria- billeder, et Olavsbillede, to sølvspænder for livbælter og 6 for armene. En lyse- krone af jern, tre haandklokker, to gode klokker i klokketaarnet og i kirken to mindre. To ildkar og en vandkjedel. Syv sorte bjørneskind, en kalk og disk forgyldt, en anden uden. Desuden endnu to an- tependier det ene med rød silke. To for- gyldte lysestager, et røgelseskar af sølv og et af kobber, et gammelt og nyt ma- leri, en forgyldt kalk og disk, to sølv drikkekar. En guldfingerring med grøn sten og en anden mindre med saphir. En tyk elfenbenskande. Tilslut af bøger et benedictionale, en bog der indeholdt de forskjellige formularer og ceremonier, der brugtes ved de mange forskjellige vielser og indvielser, der fandt sted ved forskjellige leiligheder i katholsk tid og en liden notebog. Som man ser, er det en ganske overordentlig rig inventarieliste fra en mindre kirke paa Vestlandet. Desværre har vi lidet bevaret af saadanne inventarie- lister. Men efter denne ene at dømme, maa vore kirker ha været rigt udstyret. Fra Island har man en række optegnel- ser, som viser en rigdom paa kirkeinven- tar, og man maa gaa ud fra, at den kirke- lige kultur paa Island og i Norge omtrent har været den samme, kun noget rigere hos os, ialfald i vore større byer. Disse rigdomme har selvfølgelig været opsamlet gjen- nem generationer og de forskjellige stilarter har præget arbeiderne. Emaljearbeiderne har vel oftest været ro- manske, de oftere nævnte sølvfigurer tilhører vel høi- gotiken med dens sterke plastiske tendenser; men ogsaa senmiddelalderen har utvilsomt havt del i forarbejdelsen af kostbarheder for kirkerne. Man ser dette tydelig af tidens testamenter og gaver.