Norges Kirker I Middelalderen

Skatter og kostbarheder i kirkerne. 147 i En af landets stormænd, Jon Martinssøn af Sudreim, (Sørum, Romerike) gift med Sigurd Haftorssøns datter Agnes, gjør i anledning af en forestaaende pilegrimsreise et testamente (D. N. XXVI. 38), hvori han gir rige gaver til kirker, klostre samt til en række slegtninge og venner. Til kirker i Vadstena, hvor han vist tænkte at opholde sig noget, gir han en kalk med disk, til kirker inde i Dal i Sverige, hvor han ogsaa havde store eiendomme, gir han kostbarheder, til Verne kloster- hospital en kalk, til kirkerne omkring sit gods gir han penge ligeledes til ny opforgyldning af helgenstatuerne samt til en monstrans. Til selve Sørum kirke helt udstyr: „en kiste og et par nye messeklæder med kalk og alt tilbehør.“ I 1387 maa biskop Olav af Stavanger paa dronning Margretes ordre sende ad- skillige af domkirkens rigdomme ned til Kjøbenhavn (D. N. VI. 326); men den dygtige og energiske stavangerbisp Audun gir en menneskealder senere en forgyldt kobberkalk til sit kapel og helt alterudstyr, hvoriblandt alterkalke til flere kirker i sit stift (D. N. II. 699). Udover i aarhun- dredet gis der oftere kalke til kirkerne, ogsaa andre gaver af guld og sølv. Meget er som sagt forsvundet, gjort om i penge. Det meste synes næsten at ha gaaet i aartiendet 1530 — 40. De danske optraadte her netop da ganske brutalt og fra alle kanter sporedes en trang til at gjøre kirkesølvet om til penge. Biskop Mogens af Hamar tog, fortælles i 1531, alterkalke fra landskirkerne og den muntre ødeland abbed Matthias paaTautra solgte klosterets hellige kar. Da han havde plyndret Tautra søgte han sig til Hovedøen, hvor han ved hjælp af Ivar guldsmed i Oslo, realiserede klosterets guld- og sølvrigdomme. Olav Engelbrechtsøn satte svindleren tilslut for geistlig ret. Til at opbevare alle disse gjenstande havde man oftest sterke jernbeslaaede kister. Karakteristisk er, at man endnu ikke saa sjelden i kirkerne finder gamle solide senmiddelalderske kister. Fra Trondhjems dom- kirke har man en stor trekantet kiste af den type, som brugtes til at opbevare de geistliges klær i. Den er vistnok fra middelalderen uden at det senere paamalte aarstal 1304 behøver at være det rigtige. Sandsynligvis tilhører den senmiddelalderen. (Fig. 427). Desuden havde man skatkamre. Endnu gaar sagn om skatkamre, som var saa snedig opfundne, at de Fig. 42-1. Processionsfane med fremstilling af den hellige Martin af Tours. Lavik kirke, Soçn. Bergens museum. ikke lod sig finde. I det ene af kortaarnene i Trond- hjem (fig. 283) er et saadant, saa listig bygget, at det kun med vanskelighed vilde blit opdaget. Her har nok en del af kirkens kostbarheder været gjemt, særlig under ufredstider. Hvad nu de forskjellige haandverksfolk og kunstnere angaar, som har arbeidet og udstyret vore kirker, saa har de sikkerlig for den allerstørste del været nord- mænd. De optegnelser vi har, tyder i den retning. Torpe kirke, som endnu staar, er opført af en bygmester ved navn Torolv. Hans medhjælpere, som ogsaa nævnes, har alle norske navne. Han bygget ogsaa den nedrevne Aal kirke. Ved Tingvold sten- kirke paa Nordmøre hed bygmesteren Gunnar. Fra Bergen 1287 nævnes en Arne stenhugger og Rane murmester. Over Raulandstuens indgangsdør paa Folke- museet nævnes Torgaut som mester og Botolv stenhuggers navn findes paa Skje- berg kirke. Naturligvis kan udlændinge ogsaa være kommet til landet, særlig da engelskmænd. En Matias stenhugger vistnok fra Cochester kjendes. De gejst- lige var gjerne bygningskyndige og ved de forskjellige klostre udvikledes kunst- nerisk tradition. Særlig bekjendte var cistercienserne. Senere kom bygnings- kunsten mere i hænderne paa fagfolk, arkitekter og bygmestere, samtidig som gejstlighedens kundskaber i kunstneriske spørgsmaal altid var store i middelalderen. I vore antemensaler har vi minder om en rig og utvilsom norsk malerkunst. Ikke alene er de malet paa furu og har gammelnorsk inskription, men malerne „pentarer“ skulde ifølge Magnus Lagabøters bergenske bylov ogsaa ha sine boder i en bestemt gade sammen med andre haand- verkere. Vor interessante træskulptur viser sig ofte at være forarbeidet i inden- landske træsorter. De fleste af vore alterskabe er derimod som nævnt ind- førte. De er kommet ind med hanseaterne. Nordland har jo særlig mange, hvilket maa tilskrives fiskehandelen med Tyskland. Imellem har man ligefrem byttet med alter- skabe og fisk, som en optegnelse fra 1436 i „Nieder- Stadtbücher“ i Lubeck viser, hvor maleren Bertold von Stenvorde og hans søn Johannes fik 40 mark for at levere prædikemunkene i Trondhjem en „tabula“, som lübeckerne skyldte i Trondhjem for fisk. -----Vi har gjennemgaaet de norske kirker i middel-