Den Polytekniske Læreanstalts første Halvthundrede Aar 1829-79
Forfatter: Adoplph Steen
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 607 Ste 1879
DOI: 10.48563/dtu-0000082
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
elevernes mathematiske Kundskaber. Bestyrelsen overdrog disse
Hverv til polyteknisk Kandidat i Mekanik A. Steen, hvem det
tillige blev overdraget i Sommeren 1841 at holde et forberedende
Kursus til den mathematiske Adgangsprøve.
Denne Ordning varede dog kun to Kursus. Da Øvelserne
skulde slutte sig nær til Foredraget i Mathematik, maatte Del-
tagerne nødvendigvis have tilegnet sig det væsentlige af dettes
Indhold, for at kunne benytte Øvelserne; efterhaanden, som de
bleve ude af Stand til at følge med, maatte de ogsaa opgive
Øvelserne, men for de dygtigere Examinander havde Foranstalt-
ningen utvivlsomt gjort sin Nytte ved at lette deres Fremgang.
Desuden opstod der i denne Periode den Tanke indenfor Be-
styrelsen, at det mathematiske Foredrag for Kemikerne burde
skilles fra det for Mekanikerne, som var mere omfattende, saa
at hine, istedenfor at følge det mathematiske Foredrag i hvert
Kursus’s første Aar, fik dette fordelt paa to Aar. Repetenten
fik derfor Afsked fra Læreanstalten den 25de Oktober 1845,
dog med Erkjendelse af den Iver og Dygtighed, hvormed han
havde udført sine Forretninger.
Ved kgl. Resolution af Ilte December 1841 tillodes det
Ørsted «ved Udførelsen af hans Forelæsninger over Fysikkens
mekaniske Del og over Optik indtil videre at benytte en Med-
hjælper, som kan træde i hans Sted ved Foredraget af de Ma-
terier, der lettest kunne behandles af en anden efter behørig
Anvisning fra hans Side, dog at for Læreanstalten derved ingen
ny Udgift foranlediges». Støttet hertil begyndte polyteknisk Kan-
didat i Mekanik C. V. Holten sin Virksomhed ved Læreanstalten.
I denne Periode knyttedes der til Læreanstalten Øvelser i
Landmaaling, egentlig bestemt for Kandidater, men da Antallet
af dem, der ønskede at deltage, ikke var stort, fik hver Gang
nogle Examinander ogsaa Tilladelse til at benytte dem. I 1845
var Kapitain W. Lumholtz antaget hertil, i 1847 var det Forst-
junker F. H. A. Beermann, i 1849 endelig overtog Hummel ogsaa
denne Undervisning.