Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg
Forfatter: R. Collstrop
År: 1911
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 35, 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 9
UDK: 691.15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hr. Ingeniør Gunnar Kjær har i »Ingeniøren« for
17. Juni d. A. indrykket en Artikel om imprægnerede
Træmasters Levetid og i denne dels fremsat en Kritik
over den af Hr. Geheimrat Christiani i 1905 offentlig-
gjorte Statistik og dels, paa Basis af de Resultater, han
mener at komme til, erklæret, at man herefter kan udtale,
at man ikke her i Landet kender til nogen Imprægnerings-
metode, som giver udenlandsk Fyr en højere Levealder
end den, Kobbervitriolimprægneringen giver dansk Gran.
Hvad nu det første Punkt angaar, da har jeg for-
anlediget, at Hr. Kjcer’s Kritik bliver forelagt Hr. Chri-
stiani, og venter jeg senere at kunne offentliggøre hans
Svar. I øvrigt kan jeg dog oplyse, at Hr. Christiani’s
Statistik ingenlunde er bleven optaget kritikløst, som Hr.
Kjær antyder. Selvfølgelig har den været Genstand for
megen Diskussion. Jeg skal henvise de for denne Sag
Interesserede til Dr. Ing. F. Moll’s Artikel i »Archiv flir
Post und Telegraphie« af December 1910, og Geh. Ober-
Postrat Christiani’s Artikel i samme Blad af April d. A.
— Dr. Ing. Moll ender sin Kritik af Christiani’s Statistik
og sine egne Undersøgelser af det tyske Materiale med
følgende Udtalelse:
»Som Slutresultatet af denne Betragtning skulde vi
derefter faa følgende Værdier for Middellevealderen af
Stængerne:
Stænger imprægnerede med Kobbervitriol . . 14,5 Aar
-— — - Klorzink .... 12,1
— — - Tjæreolie .... 22,2 -
— - Kviksølvklorid . 16,5 - «
I sit Svar imødegaar Hr. Christiani Dr. Ing. Moll
og bearbejder yderligere Udvekslingsresultaterne fra 1904
—1909. Den samlede Periode 1852—1909 omfatter da
i alt 6 559 662 Stænger, hvoraf var udvekslede paa Grund
af Raad omtrent IV2 Mill., og stod tilbage i Linierne om-
trent 4 Mill. Stænger. Hr. Christiani faar for Perioden
1852—1909 følgende Resultater:
Stænger imprægnerede med Kobbervitriol . . 13,4 Aar
_ _ . Klorzink .... 12,2 -
— - Tjæreolie .... 22,3 -
— — - Kviksølvklorid . 14,5 - ,
og han ender sin Artikel saaledes:
»Oliemetodens Overlegenhed træder ogsaa her igen
tydeligt frem, medens Forholdet for de andre Tilbe-
redelsesmaader har forskudt sig til Fordel for Kobber-
vitriolimprægneringen, der nu omtrent synes lig med
Kyaniseringen. Men det maa erindres, at de udfundne
Sammenligningstal i Hovedsagen støtter sig paa de sta-
tistiske Resultater fra det foregaaende Aarhundrede
og ikke uden videre kan overføres paa de nyere Im-
prægneringsmetoder, fremdeles at Beregningsmaaden
ikke tager tilstrækkeligt Hensyn til den forskellige Be-
stands respektive Aldersforhold, og derfor ved svin-
gende Indsætlelsescifre ogsaa giver svingende Resulta-
ter. Hvem, der efter nogle Aar fortsætter Beregningerne
paa samme Grundlag, vil utvivlsomt faa andre Værdier.
Dette lader sig allerede slutte af følgende Sammenstil-
ling:
Oversigt
b) over de siden 1904 i Linierne indsatte Stænger,
c) over de indtil Udgangen af 1904 paa Grund af Raad
igen udvekslede Stænger.
Aargang Kobber vitriol Kviksølvklorid Tjæreolie
a b a b a b
1904 234004 3 646 37 650 165 7103 11
1905 247 834 1624 41485 72 4 438 2
1906 281 097 586 56 782 31 9 730 —
1907 268023 184 67 962 22 9806 —
1908 205 407 39 84 521 20 33 305 —
1909 164 701 6 70174 — 55 080 —
Summa. . eller .... 1 401 066 6 085 0,43 % 358 574 310 0,09 % 119 462 13 0,01 %
Af denne Oversigt erkendes det tillige, at Reichs-
Post und Telegraphenverwaltung mere og mere dæk-
ker sit Pæleforbrug med kreosoteret og kyaniseret Træ,
hvad den ringe Afgang i de nævnte Behandlingsmaa-
der i fuldt Maal retfærdiggør. I Særdeleshed har de
efter den riiping’ske Sparemetode imprægnerede Stæn-
ger indtil nu fuldt ud staaet deres Prøve.«
Hvad det andet Punkt angaar, da skal jeg oplyse, at
Grundlaget for Hr. Kjcer’s fordømmende Kritik af olie-
imprægnerede Stænger for Danmarks Vedkommende
hviler paa en fuldstændig falsk Basis, idet, som jeg nævnte
i en kort Notits i »Ingeniøren« for den 24. Juni, de Stæn-
ger, som han betegner som olieimprægnerede, aldeles ikke
har været imprægnerede med Kreosotolie alene, men
derimod med Klorzink og en mindre Tilsætning af Kreo-
sotolie, den saakaldte Blandingsmetode. Efter de Oplys-
ninger, som Hr. Kjær senere har offentliggjort angaaende
de meget slette Resultater, som er opnaaede med Stæn-
ger, imprægnerede i Køge og opstillede i Telefonlednin-
gerne imellem Roskilde—Ringsted. Ringsted—Sorø og
Ringsted—Næstved i 1894 og 1898, da viser det sig nu
ved at undersøge dette Spørgsmaal, at Stængerne har
været af dansk Gran, behandlede med Klor-
zink og K r e o s o t o 1 i e, men skal jeg tilføje, at An-
vendelse af denne Imprægnering for Gran af mig paa
det kraftigste er bleven f r a r a a d e t, dels i en Artikel,
jeg skrev i »Telefonbladet«, Nr. 4, i Juli 1894, og dels
overalt i Skrift og Tale, hvor Lejlighed gaves dertil. Trods
dette lod dels K. T. A. S., dels et Købmandsfirma i Køge,
i Perioden fra' 1893—1903 i Køge imprægnere 20 664
Stk. danske Gran stænger. Disse Stænger leveredes mig
til Imprægnering, og jeg havde intet som helst med deres
Anskaffelse at gøre. Det er disse ca. 20 000 Stænger, som
nu opviser de daarlige Resultater, men maa vel dog en-
hver upartisk Dommer indrømme det uberettigede i at
lægge Resultaterne for disse Stængers Holdbarhed til
Grund for en Kritik af Fyrstænger, imprægnerede med
Olie.
Jeg kan forstaa, at Hr. Kjær, der ikke kender For-
holdene 15 å 20 Aar tilbage i Tiden, og som vel næppe
heller sidder inde med de fornødne Kundskaber paa Im-
prægneringsomraadet, uden den fornødne Sagkundskab