ForsideBøgerImprægnerede Træmasters L…lektriske Ledningsanlæg

Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg

Forfatter: R. Collstrop

År: 1911

Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 35, 1911

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 9

UDK: 691.15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 18 Forrige Næste
har ladet sig forlede til at benytte de fejle Opgivelser i god Tro, men paa den anden Side havde jeg ventet, at Hr. Kjær, da han blev gjort opmærksom paa sin Fejl- tagelse, loyalt vilde have indrømmet denne og, i Stedet for at fremture, tilmed i skærpet Form (se hans Artikel i »Ingeniøren« for 15. Juli d. A.), aabent havde erkendt, at de Slutninger, han var kommet til, hvilede paa et falsk Grundlag. Hr. Kjær sammenblander Stænger af Fyr og Gran, og Blandingsmetoden med Oliemetoden. For Blandings- metodens Vedkommende findes ingen Statistik hos Hr. Christiani, og Betegnelsen olieimprægnerede Stænger kan absolut ikke anvendes paa denne Imprægnering. Hr. Kjær gør sig ogsaa skyldig i forskellige andre Fejltagelser med Hensyn til faldne Udtalelser, saaledes som del vil blive paavist nedenfor. Om Hr. Kjær’s Paastande med Hensyn til olieimpræg- nerede Stænger var rigtige, vilde det betyde, at han med et Pennestrøg kunde slaa alle de Erfaringer til Jorden, som igennem det meste af 2 Menneskealdere er høstede. For enhver paa Imprægneringsomraadet kyndig Mand eksisterer der ingen som helst Tvivl om Olieimprægne- ringens ubetingede Overlegenhed over alle andre Impræg- neringsmaader. En anden Ting er, hvilken Imprægne- ring der stiller sig fordelagtigst for vedkommende Bru- gere, idet Pris og Levealder begge maa tages i Betragt- ning, naar man skal dømme herom. Naar jeg i sin Tid gik over til Olieimprægnering, da var det netop paa Grund af de fortrinlige Resultater, der overalt forelaa med Hensyn til Olieimprægneringen. At denne Impræg- neringsmaade ikke havde fundet den Udbredelse, som den i øvrigt fortjente, laa simpelthen i, at Bekostningen var for stor, saa længe man ikke kunde begrænse Olieoptagel- sen, samtidig med at man, trods den begrænsede Op- tagelse, kunde sikre en god Imprægnering. Det preussiske Telegrafvæsen stillede i sin Tid til de forskellige paa Imprægneringsomraadet kyndige Mænd den Opgave, at forsøge at udfinde en Fremgangsmaade, ved hvilken Besparelse i Olieforbruget kunde forenes med en paalidelig Imprægnering, og det var denne Opgave, som Hr. Ruping løste, og som førte til, at hans Metode fandt en enorm Udbredelse. Jeg maa her bemærke, at den af Hr. Christiani som Olieimprægnering betegnede Metode ikke er den samme som Riipingmetoden. idet den førstnævnte er Imprægne- ring med fuld Optagelse, hvorimod Riipingmetoden, som bekendt, er begrænset. Naar jeg her taler om olieimpræg- nerede Stænger og taler om Resultaterne af Olieimpræg- nering, saa maa det vel förstaas, at det refererer til Im- prægnering med Olie med fuld Optagelse. Hvad Imprægnering med Kobbervitriol angaar, da har jeg altid anset denne for brugbar, forudsat Udførelsen sker med Omhu, men Imprægnering efter Boucherie stil- ler særlige Krav, som ofte er vanskelige at opfylde. Del gælder om, al Imprægneringen finder Sted saa al sige umiddelbart efter Fældningen (samstemmende Erfaringer angiver 8 å 12, højsi 14 Dage), og at Barken er ubeska- diget, idet Imprægneringen, om dette ikke iagttages, kun kan blive meget mangelfuld. Optagelsen af Kobbervitriol bor garanteres med 13 ä 15^, kg pr. m3, og Stængerne bør endvidere lagres 1 Aar efter Imprægneringen. — Men selv om alle Regler for at sikre en god Imprægnering er iagttagne, viser det sig dog, at Kobbervitriolen, foruden hvor Jorden er kalkholdig, ogsaa i inficeret Jord ingen som helst Beskyttelse yder mod Svampesporernes An- greb. Dette oplyses bl. a. nærmere under Frankrig og Østrig. Naar jeg ikke er gaaet over til at imprægnere efter Boucherie, er Grunden dels de her nævnte Vanskelig- heder for at opnaa en virkelig god Imprægnering, dels den store Bekostning ved Anvendelsen af en tilstrækkelig rigelig Kobbervitriolløsning, der ikke opvejes ved en hold- barere Vare. Hr. Kjær mener, at det er vanskeligt at kontrollere Lagerliden for Slænger, bestemte for Olie- imprægnering. Jeg forstaar ikke, hvor Vanskeligheden ligger, tværtimod maa Kontrollen siges at være meget let, da Tiden for Stængernes Ankomst til Anstalten altid kan eftervises. Ligeledes mener Hr. Kjær, at Afsnit ingen Garanti afgiver for den udførte Imprægnering, da Olien efter Afskæringen siver ud over Fladen. Dette kan være rigtigt for fuldimprægnerede Slænger, og for Riiping umiddelbart efter Imprægneringen, men derimod ikke for Riiping, saa snart Snittet udskæres kun faa Dage efter. Jeg skal efter disse almindelige Bemærkninger gaa over til en Gengivelse af de Erfaringer, man ifølge mig givne Oplysninger har høstet i forskellige Lande. Tyskland. I den Del af Tyskland, som kan be- tegnes som »nord om Frankfurt«, anvendes nu mindst 90 pCt. Fyrstænger, imprægnerede efter Riiping med Kre- osotolie, 5 ä 10 pCt. kyaniserede (imprægnerede med Kviksølvklorid). Det tyske Telegrafvæsen havde tidligere egne Boucherieanstalter, men har nu fuldstændig opgivet ilisse. I Sydtyskland anvendes hovedsagelig kyani- serede Stænger. Ifølge Skrivelse fra Reichs-Postamt af 5. April 1910 anskaffede den tyske Slatstelegraf fra 1902 til Slutningen af 1909 omkring 433 000 Stænger, imprægnerede med Tjæreolie efter den r ii p i n g s k e Metode, og til Udgan- gen af 1911 vil i alt være imprægneret ca. 825 000 Stæn- ger paa denne Maade for den tyske Statstelegraf. I samme Skrivelse udtaler Reichs-Postamt tilsidst. »Die in den Linien befindlichen Slangen dieser Triinkungsart haben bis jetzt zu Ausstellungen keinen Anlass gegeben.« E n g 1 a n d. England har igennem et Par Menneske- . aldere været Tilhænger af Olieimprægnering, saavel for Stængers som for Svellers Vedkommende, og naar ikke særlige Forhold tvinger dem dertil, forlader de ikke denne Imprægnering. I dette Land haves den største Erfaring, men Spørgsmaalet anses her som uddebateret for lang Tid siden, og som Følge heraf føres ikke længere nogen nøjagtig Statistik. Jeg kan derimod henvise til en, af den paa Imprægneringsomraadet mest fremstaaende Englæn- der, Sir Samuel Bagster Boulton, i 1884 udgiven Bog an- gaaende Imprægnering, og til Udtalelser fra Chefen for the Post Office’ Materiålafdeling, Mr. Morgan, og antage- ligt vil disse 2 Herrers Udtalelser veje ligesaa stærkt i Vægtskaalen som den udførligste Statistik. Af Sir Samuel Boulton’s Bog skal jeg kun fremføre en Udtalelse af Sir William Preece of the P. O. (Pag. 82—83). Sir William omtaler, al for 20 Aar tilbage, del vil altsaa sige i Midten af 60erne, var i England den mest yndede Imprægnerings-