Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg
Forfatter: R. Collstrop
År: 1911
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 35, 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 9
UDK: 691.15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
har ladet sig forlede til at benytte de fejle Opgivelser i
god Tro, men paa den anden Side havde jeg ventet, at
Hr. Kjær, da han blev gjort opmærksom paa sin Fejl-
tagelse, loyalt vilde have indrømmet denne og, i Stedet
for at fremture, tilmed i skærpet Form (se hans Artikel
i »Ingeniøren« for 15. Juli d. A.), aabent havde erkendt,
at de Slutninger, han var kommet til, hvilede paa et falsk
Grundlag.
Hr. Kjær sammenblander Stænger af Fyr og Gran,
og Blandingsmetoden med Oliemetoden. For Blandings-
metodens Vedkommende findes ingen Statistik hos Hr.
Christiani, og Betegnelsen olieimprægnerede Stænger kan
absolut ikke anvendes paa denne Imprægnering.
Hr. Kjær gør sig ogsaa skyldig i forskellige andre
Fejltagelser med Hensyn til faldne Udtalelser, saaledes
som del vil blive paavist nedenfor.
Om Hr. Kjær’s Paastande med Hensyn til olieimpræg-
nerede Stænger var rigtige, vilde det betyde, at han med
et Pennestrøg kunde slaa alle de Erfaringer til Jorden,
som igennem det meste af 2 Menneskealdere er høstede.
For enhver paa Imprægneringsomraadet kyndig Mand
eksisterer der ingen som helst Tvivl om Olieimprægne-
ringens ubetingede Overlegenhed over alle andre Impræg-
neringsmaader. En anden Ting er, hvilken Imprægne-
ring der stiller sig fordelagtigst for vedkommende Bru-
gere, idet Pris og Levealder begge maa tages i Betragt-
ning, naar man skal dømme herom. Naar jeg i sin
Tid gik over til Olieimprægnering, da var det netop paa
Grund af de fortrinlige Resultater, der overalt forelaa
med Hensyn til Olieimprægneringen. At denne Impræg-
neringsmaade ikke havde fundet den Udbredelse, som den
i øvrigt fortjente, laa simpelthen i, at Bekostningen var
for stor, saa længe man ikke kunde begrænse Olieoptagel-
sen, samtidig med at man, trods den begrænsede Op-
tagelse, kunde sikre en god Imprægnering.
Det preussiske Telegrafvæsen stillede i sin Tid til
de forskellige paa Imprægneringsomraadet kyndige Mænd
den Opgave, at forsøge at udfinde en Fremgangsmaade,
ved hvilken Besparelse i Olieforbruget kunde forenes med
en paalidelig Imprægnering, og det var denne Opgave,
som Hr. Ruping løste, og som førte til, at hans Metode
fandt en enorm Udbredelse.
Jeg maa her bemærke, at den af Hr. Christiani som
Olieimprægnering betegnede Metode ikke er den samme
som Riipingmetoden. idet den førstnævnte er Imprægne-
ring med fuld Optagelse, hvorimod Riipingmetoden, som
bekendt, er begrænset. Naar jeg her taler om olieimpræg-
nerede Stænger og taler om Resultaterne af Olieimpræg-
nering, saa maa det vel förstaas, at det refererer til Im-
prægnering med Olie med fuld Optagelse.
Hvad Imprægnering med Kobbervitriol angaar, da
har jeg altid anset denne for brugbar, forudsat Udførelsen
sker med Omhu, men Imprægnering efter Boucherie stil-
ler særlige Krav, som ofte er vanskelige at opfylde. Del
gælder om, al Imprægneringen finder Sted saa al sige
umiddelbart efter Fældningen (samstemmende Erfaringer
angiver 8 å 12, højsi 14 Dage), og at Barken er ubeska-
diget, idet Imprægneringen, om dette ikke iagttages, kun
kan blive meget mangelfuld. Optagelsen af Kobbervitriol
bor garanteres med 13 ä 15^, kg pr. m3, og Stængerne
bør endvidere lagres 1 Aar efter Imprægneringen. — Men
selv om alle Regler for at sikre en god Imprægnering er
iagttagne, viser det sig dog, at Kobbervitriolen, foruden
hvor Jorden er kalkholdig, ogsaa i inficeret Jord ingen
som helst Beskyttelse yder mod Svampesporernes An-
greb. Dette oplyses bl. a. nærmere under Frankrig og
Østrig.
Naar jeg ikke er gaaet over til at imprægnere efter
Boucherie, er Grunden dels de her nævnte Vanskelig-
heder for at opnaa en virkelig god Imprægnering, dels
den store Bekostning ved Anvendelsen af en tilstrækkelig
rigelig Kobbervitriolløsning, der ikke opvejes ved en hold-
barere Vare. Hr. Kjær mener, at det er vanskeligt at
kontrollere Lagerliden for Slænger, bestemte for Olie-
imprægnering. Jeg forstaar ikke, hvor Vanskeligheden
ligger, tværtimod maa Kontrollen siges at være meget let,
da Tiden for Stængernes Ankomst til Anstalten altid kan
eftervises. Ligeledes mener Hr. Kjær, at Afsnit ingen
Garanti afgiver for den udførte Imprægnering, da Olien
efter Afskæringen siver ud over Fladen. Dette kan være
rigtigt for fuldimprægnerede Slænger, og for Riiping
umiddelbart efter Imprægneringen, men derimod ikke
for Riiping, saa snart Snittet udskæres kun faa Dage efter.
Jeg skal efter disse almindelige Bemærkninger gaa
over til en Gengivelse af de Erfaringer, man ifølge mig
givne Oplysninger har høstet i forskellige Lande.
Tyskland. I den Del af Tyskland, som kan be-
tegnes som »nord om Frankfurt«, anvendes nu mindst
90 pCt. Fyrstænger, imprægnerede efter Riiping med Kre-
osotolie, 5 ä 10 pCt. kyaniserede (imprægnerede med
Kviksølvklorid). Det tyske Telegrafvæsen havde tidligere
egne Boucherieanstalter, men har nu fuldstændig opgivet
ilisse. I Sydtyskland anvendes hovedsagelig kyani-
serede Stænger.
Ifølge Skrivelse fra Reichs-Postamt af 5. April 1910
anskaffede den tyske Slatstelegraf fra 1902 til Slutningen
af 1909 omkring 433 000 Stænger, imprægnerede med
Tjæreolie efter den r ii p i n g s k e Metode, og til Udgan-
gen af 1911 vil i alt være imprægneret ca. 825 000 Stæn-
ger paa denne Maade for den tyske Statstelegraf. I samme
Skrivelse udtaler Reichs-Postamt tilsidst.
»Die in den Linien befindlichen Slangen dieser
Triinkungsart haben bis jetzt zu Ausstellungen keinen
Anlass gegeben.«
E n g 1 a n d. England har igennem et Par Menneske- .
aldere været Tilhænger af Olieimprægnering, saavel for
Stængers som for Svellers Vedkommende, og naar ikke
særlige Forhold tvinger dem dertil, forlader de ikke denne
Imprægnering. I dette Land haves den største Erfaring,
men Spørgsmaalet anses her som uddebateret for lang
Tid siden, og som Følge heraf føres ikke længere nogen
nøjagtig Statistik. Jeg kan derimod henvise til en, af den
paa Imprægneringsomraadet mest fremstaaende Englæn-
der, Sir Samuel Bagster Boulton, i 1884 udgiven Bog an-
gaaende Imprægnering, og til Udtalelser fra Chefen for
the Post Office’ Materiålafdeling, Mr. Morgan, og antage-
ligt vil disse 2 Herrers Udtalelser veje ligesaa stærkt i
Vægtskaalen som den udførligste Statistik. Af Sir Samuel
Boulton’s Bog skal jeg kun fremføre en Udtalelse af Sir
William Preece of the P. O. (Pag. 82—83). Sir William
omtaler, al for 20 Aar tilbage, del vil altsaa sige i Midten
af 60erne, var i England den mest yndede Imprægnerings-