Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg

3 maade Boiicherie’s. Autoriteterne koble hele Skovstræk- ninger, og midt i disse opstilledes Apparater for Bouche- rie-Processen. Der opnaaedes derved, at Stænger, som ellers kun holdt ca. 7 Aar, kunde holde omkring 15 Aar. Imidlertid havde man i 1848 opstillet en Række Stænger paa en Strækning af ca. 20 engelske Mil (308 Stk.), alle imprægnerede med Kreosotolie af Mr. Bethell. I 1861 undersøgte Sir William selv disse Stænger, og der var kun 2, der viste det mindste Spor af Angreb, og Angrebet var begyndt i Toppen. I 1874 undersøgtes Linierne igen, d. v. s. efter 26 Aars Forløb, og hver eneste Stang viste sig fuldstændig frisk. I Aarel 1883 blev det imidlertid nødvendigt paa Grund af del stærkt tiltagende Antal Traade, som skulde befæstes paa Stanglinien, al oplage disse Stænger, og viste det sig da, at uagtet de havde staaet i 35 Aar, var de alle lige saa friske som den Dag, de blev opstillede. Omkring Aarel 1861 var Spørgsmaalet om den riglige Maade at bevare Træ paa alter under De- bat. Autoriteterne kunde ikke blive enige om, hvorvidt Boucherie eller Kreosotering var den bedste Maade. Som Følge deraf gjordes et Forsøg paa »London and the South- Western Railway« Linie paa den Maade, al der vekselvis stilledes først en uimprægneret Slang, derefter en Bouche- riestang og endelig en kreosoleret Stang. Denne Linie strakte sig over ca. 40 miles. 1 1870 blev denne Linie nøjagtig undersøgt, og man fandt, at af de uimprægnerede Slænger eksisterede der ikke en eneste, idet de alle var ødelagte; af Boucheriestængerne var 30 pCt. ødelagte, men derimod af de kreosoterede Stænger ikke en eneste. Resultatet var, at Regeringen bestemte sig Aar tilbage for al kreosotere alle sine Stænger. Sir William fremhævede Betydningen af den gode Imprægnering, d. v. s. at Stæn- gerne var tilstrækkelig tørre, inden Imprægneringen fandt Sted. Han sluttede med at udtale, at han, som Resultat af 30 Aars Erfaring, aldrig havde set det Tilfælde, at en godt kreosoleret Slang havde vist det mindste Tegn paa Angreb. Hvad jeg her har meddelt, ligger, som man vil be- mærke, ca. 25 Aar tilbage i Tiden, men al Opfattelserne ikke siden den Gang har undergaaet nogen Forandring, ligesaa lidt som Resultaterne, vil fremgaa af følgende Skrivelse fra Mr. Morgan, der i Oversættelse lyder saa- ledes: Stores Department. General Post Office. London, den 12. Juli 1911. Hr. R. Collstrop. Jeg har modtaget Deres Brev af 30. f. M. og skal med stor Fornøjelse svare derpaa. 1. Departementet har igennem mange Aar brugt Fyr- stænger fremfor nogen anden Slags Træ, hvilke le- veres fra Norge, Sverrig, Finland og Rusland. 2. Til Imprægnering af disse Slænger anvendes ingen Sinde Kobbervilriol. Vi har altid ubetinget fore- trukket Kreosot-Processen, og saa vidt jeg kan dømme, anser jeg det for i højeste Grad usandsyn- ligt, at vi vil gaa bort fra dette System. Jeg be- klager, ikke at kunne forsyne Dem med nogen Sta- tistik vedrørende kreosoterede Stængers Varighed, men De kan gaa ud fra, at en sund Fyrstang, vel lagret og godt kreosoleret, vil vare »a generation«, og De kan udlægge dette Ord »generation« saa libe- ralt, som De maatte ønske. I Almindelighed finder vi, at en saadan kreosoteret Fyrstang som Regel maa borttages, førend den er ødelagt, for at blive erstattet, ikke paa Grund af Mangler men for at møde de Krav, som den forøgede Tjeneste stiller, og sopi kræver en længere og sværere Stang. 3. Den eneste Undtagelse fra Anvendelsen af kreoso- terede Stænger gøres i visse Distrikter med kost- bare Roliger og Anlæg, hvor Ejerne betinger Opstil- ling af malede Stænger. I disse Tilfælde anvendes Klorzinkimprægnering, da klorzinkimprægnerede Slænger kan males, noget, kreosoterede Stænger ikke kan. Til Slutning endnu el Ord: De omtaler Riiping-Processen til Kreosotering. Jeg beder Dem ikke tro, at fordi Departementet endnu ikke har indladt sig paa Anvendelsen af Ruping-imprægne- rede Stænger, det derfor skulde have mistet Interessen for denne Proces. Jeg kan forsikre Dem, al Spørgsmaa- let om dens Anvendelse ikke er bleven opgivet. Det er endnu under Overvejelse, uagtet det kan være, at vi ikke er saa hurtige i vore Beslutninger i denne Sag, som dens Forkæmpere maaske kunde ønske det. Jeg forbliver Deres meget hengivne G. Morgan. Ved en Diskussion i 1907 i »Institution of Electrical Engineers« blev der forelagt forskellige Resultater af olie- imprægnerede Stangrækker, som aftrykkes nedenfor. Naar man sammenholder de Resultater, som opgives af Autoriteterne i England, maa man forbavses over Hr. Kjær’s Udtryk: »For C (d. v. s. olieimprægnerede) Stængerne kan der i Almindelighed ikke opgives nogen Gennemsnits- levealder, men enkelte Slænger opgives at kunne opnaa en Alder af 30—40 Aar.« thi delle kan kun opfattes som, al Undtagelsen er 30—40 Aar, og ikke, som de faktiske Forhold viser, Reglen. For at svække den almindelige Tillid til Christiani’s Statistik skriver Hr. Kjær under England, med Henvis- ning til den ovenfor omtalte Diskussion, følgende: »Da der ofte bliver hentydet til den tyske Statistik, erklærer en af de tilstedeværende, al han meget vel kender den tyske Rigstelegrafs Statistik, men al han anser den for uheldig paa Grund af de vilkaarlige Slut- ninger, der drages i den.« Den omtalte Diskussion er refereret i »Journal of the Institution of Electrical Engineers« i August-Hæftet 1907. Den nævnte tilstedeværende, Mr. GUI, udtalte: »Jeg mener, at den tyske Rigstelegrafs Statistik, saavidt som jeg har læst den, er utilfredsstillende. De foretager deres Undersøgelser en vis Tid, derpaa standser de dem af en eller anden Grund og forud- sætter øjensynligt, at de Stænger, som da endnu ikke har levet deres Liv til Ende, skulde leve endnu en Gang saa langt, og saaledes faar de en Middellevetid «*) *1 „I think the German Government Report, as far as I read it, is unsatisfactory. They carried their tests a certain time, and then they stopped them for some reason and apparently assumed that those poles which had not lived to the end of their lives would live as long again, and so thev .got an a.vgja£e_lif&-it—------