ForsideBøgerImprægnerede Træmasters L…lektriske Ledningsanlæg

Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg

Forfatter: R. Collstrop

År: 1911

Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 35, 1911

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 9

UDK: 691.15

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 18 Forrige Næste
4 Sted Art af Pæle Indsat i Aaret Fornyet i Aaret Levetid Grunden til For- nyelsen Bemærkninger Irland { kreosoterede, lette og middel 1872 1878 1906 1906 34 Aar 28 „ Knækkede under Jordlinien Der var ingen Raad over Jord- linien eller ved Armene. Største Delen af de tilbageværende Pæle er endnu stærke. Linien er rejst omkring 1870. Imellem Wells og Blakeney (Norfolk) kreosoterede, lette 1870 1906 36 Aar Usikre i Toppen paa Grund af for længe udsat nær Havet 22 og 24 Fods Pæle Sunde under Jordlinien. Kessingland-Benacre kreosoterede, middel 1882 1907 25 A ar 1 Pæl raadden i Jordlinien, 2 Pæle raadne ved Armene Ca. 60 Pæle undersøgte, alle fundne friske med Undtagelse af de 3 nævnte, som indsattes samtidigt. Peterboro Section (Østkyst Linie) kreosoterede 1883 1907 24 A ar For lette og for korte Endnu af god Beskaffenhed. Hunstanton kreosoterede 1872 1907 35 A ar For korte Cambridge Section kreosoterede, lette 1872 Endnu i Brug Pæle paa forskellige Steder. Sy- nes endnu at have Leveaai' til- bage. Stilton Doncaster Linie kreosoterede. svære for 1878 Endnu i Brug Viser intet Tegn paa Forfald. Ipswich Section kreosoterede 1873 Endnu i Brug Pæle paa forskellige Steder. Et stort Antal af denne A argang fornyet, da de var for korte og for lette, men ikke paa Grund af Forfald. Som del vil vides af Hr. Kjær’s Fremstilling af den lyske Statstelegrafs Statistik, tager denne kun Hensyn til de Stænger, der er udvekslede, og bryder sig slet ikke om de Stænger, der staar tilbage i Linierne (som allsaa endnu ikke har levet deres Liv til Ende). Mr. GUI har totalt misforstaaet den tyske Statistik. Det er forbavsende, al Hr. Kjær ikke har bemærket delte, og pinligt uheldigt, al han endog tager sig Mr. Gill’s Ud- talelse til Indtægt. I sin Iver for at nedsætte Olieimprægneringen, skri- ver Hr. Kjær endvidere, at »Tyskerne hævder nu, al den moderne Kreosote- ring er teknisk set mere effektiv end den gamle, me- dens Englænderne til Gengæld paastaar, at den gamle Kreosotering havde en Fordel for den nye, fordi man nu berøver Olien visse værdifulde Ingredienser før Imprægneringen.« Ved den nævnte Diskussion udtalte kun Mr. Gavey sig om dette Spørgsmaal og sagde følgende: »Mr. Trotter hentydede til Spørgsmaalet, hvorvidt Kreosoteringen i gamle Dage, saa vidt som jeg kan huske tilbage, blev udført lige saa godt som nu til Dags. Sandsynligvis blev Processen ikke udført saa videnskabeligt, men jeg mener, at der- var en modvej- ende Fordel, d. v .s. i de Dage blev der ikke ekstra- heret noget af Kreosoten. Kreosoten med alle dens antiseptiske Bestanddele blev presset ind i Træet, men i de senere Aar har det været Praksis i mange Til- fælde al uddrage mange værdifulde Produkter af selve Kreosoten. Jeg maa tilstaa, at jeg for nogle faa Aar siden befrygtede, at Kreosotens beskyttende Egenskaber skulde blive formindskede ved Uddragningen af visse antiseptiske Bestanddele af Stoffet. Jeg har ikke se- nere haft nogen Grund til al tænke, at denne Frygt var vel begrundet, og jeg har al Grund til at tro, at en grundig Kreosotering i vor Tid er ligesaa virk so m, s o in den var i gamle Dage.«*) Hr. Kjær nøjes med al referere Begyndelsen af Mr. Gavey’s Udtalelse, men udelader hans Konklusion: at han anser sin Frygt for ubegrundet, og at han anser Olieimprægneringen i vore Dage for lige saa god som i gamle Dage. — Kommentarer til denne kritiske Frem- gangsmaade fra Hr. Kjær’s Side er overflødige. *) „Mr. Trotter referred to the question as to whether in the olden days, to which my memory carries me back, creosoting was as well done as it is now. Probably the process may not have been so scientifically carried out but I think there was a countervailing advantage; that is to say, in those days nothing was extracted from the creosote. The creosote with all its. antiseptic ingredients was injected into the timber, but in later years it has been the practice in many cases to extract many valuable products from the creosote itself. I must confess that a few years ago I rather wondered whether the preservative qualities of the creosote would be deteriorated by the extraction of some of the antiseptic components of the mateiial. I have not lately had any reason to think that that fear was well founded, and I have every reason to believe that thorough creosoting at the present day is as effective as it was in the olden days." (Udhævelserne af mig.)