Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg
Forfatter: R. Collstrop
År: 1911
Serie: Særtryk af Ingeniøren Nr. 35, 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 9
UDK: 691.15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Sted Art af Pæle Indsat i Aaret Fornyet i Aaret Levetid Grunden til For- nyelsen Bemærkninger
Irland { kreosoterede, lette og middel 1872 1878 1906 1906 34 Aar 28 „ Knækkede under Jordlinien Der var ingen Raad over Jord- linien eller ved Armene. Største Delen af de tilbageværende Pæle er endnu stærke. Linien er rejst omkring 1870.
Imellem Wells og Blakeney (Norfolk) kreosoterede, lette 1870 1906 36 Aar Usikre i Toppen paa Grund af for længe udsat nær Havet 22 og 24 Fods Pæle Sunde under Jordlinien.
Kessingland-Benacre kreosoterede, middel 1882 1907 25 A ar 1 Pæl raadden i Jordlinien, 2 Pæle raadne ved Armene Ca. 60 Pæle undersøgte, alle fundne friske med Undtagelse af de 3 nævnte, som indsattes samtidigt.
Peterboro Section (Østkyst Linie) kreosoterede 1883 1907 24 A ar For lette og for korte Endnu af god Beskaffenhed.
Hunstanton kreosoterede 1872 1907 35 A ar For korte
Cambridge Section kreosoterede, lette 1872 Endnu i Brug Pæle paa forskellige Steder. Sy- nes endnu at have Leveaai' til- bage.
Stilton Doncaster Linie kreosoterede. svære for 1878 Endnu i Brug Viser intet Tegn paa Forfald.
Ipswich Section kreosoterede 1873 Endnu i Brug Pæle paa forskellige Steder. Et stort Antal af denne A argang fornyet, da de var for korte og for lette, men ikke paa Grund af Forfald.
Som del vil vides af Hr. Kjær’s Fremstilling af den
lyske Statstelegrafs Statistik, tager denne kun Hensyn
til de Stænger, der er udvekslede, og bryder sig slet
ikke om de Stænger, der staar tilbage i Linierne (som
allsaa endnu ikke har levet deres Liv til Ende). Mr.
GUI har totalt misforstaaet den tyske Statistik. Det
er forbavsende, al Hr. Kjær ikke har bemærket delte,
og pinligt uheldigt, al han endog tager sig Mr. Gill’s Ud-
talelse til Indtægt.
I sin Iver for at nedsætte Olieimprægneringen, skri-
ver Hr. Kjær endvidere, at
»Tyskerne hævder nu, al den moderne Kreosote-
ring er teknisk set mere effektiv end den gamle, me-
dens Englænderne til Gengæld paastaar, at den gamle
Kreosotering havde en Fordel for den nye, fordi man
nu berøver Olien visse værdifulde Ingredienser før
Imprægneringen.«
Ved den nævnte Diskussion udtalte kun Mr. Gavey
sig om dette Spørgsmaal og sagde følgende:
»Mr. Trotter hentydede til Spørgsmaalet, hvorvidt
Kreosoteringen i gamle Dage, saa vidt som jeg kan
huske tilbage, blev udført lige saa godt som nu til
Dags. Sandsynligvis blev Processen ikke udført saa
videnskabeligt, men jeg mener, at der- var en modvej-
ende Fordel, d. v .s. i de Dage blev der ikke ekstra-
heret noget af Kreosoten. Kreosoten med alle dens
antiseptiske Bestanddele blev presset ind i Træet, men
i de senere Aar har det været Praksis i mange Til-
fælde al uddrage mange værdifulde Produkter af selve
Kreosoten. Jeg maa tilstaa, at jeg for nogle faa Aar
siden befrygtede, at Kreosotens beskyttende Egenskaber
skulde blive formindskede ved Uddragningen af visse
antiseptiske Bestanddele af Stoffet. Jeg har ikke se-
nere haft nogen Grund til al tænke, at denne Frygt
var vel begrundet, og jeg har al Grund til at tro, at
en grundig Kreosotering i vor Tid er
ligesaa virk so m, s o in den var i gamle
Dage.«*)
Hr. Kjær nøjes med al referere Begyndelsen af Mr.
Gavey’s Udtalelse, men udelader hans Konklusion: at
han anser sin Frygt for ubegrundet, og at han anser
Olieimprægneringen i vore Dage for lige saa god som i
gamle Dage. — Kommentarer til denne kritiske Frem-
gangsmaade fra Hr. Kjær’s Side er overflødige.
*) „Mr. Trotter referred to the question as to whether in
the olden days, to which my memory carries me back,
creosoting was as well done as it is now. Probably the
process may not have been so scientifically carried out
but I think there was a countervailing advantage; that
is to say, in those days nothing was extracted from the
creosote. The creosote with all its. antiseptic ingredients
was injected into the timber, but in later years it has
been the practice in many cases to extract many valuable
products from the creosote itself. I must confess that a
few years ago I rather wondered whether the preservative
qualities of the creosote would be deteriorated by the
extraction of some of the antiseptic components of the
mateiial. I have not lately had any reason to think that
that fear was well founded, and I have every reason to
believe that thorough creosoting at the present
day is as effective as it was in the olden days."
(Udhævelserne af mig.)