Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg

5 Med Hensyn iil Oliens Kvalitet kan jeg oplyse, al denne i de sidste 25 Aar ikke er undergaael nogen For- andring, der med Hensyn til beskyttende Egenskaber skulde gøre den ringere end tidligere, noget der jo ogsaa fremgaar af de Erfaringer, som foreligger for denne Periode. Hovedsagen er, at man til Imprægneringen an- vender en Stenkulstjæreolie af høj Vægtfylde og med det mindst mulige Indhold af let fordampelige Bestand- dele. Delle fremhæves i alle Bøger vedrørende dette Spørgsmaal. At anvende Olier, der er lettere end Vand, er absolut forkasteligt, da disse fordamper af Træet i Løbet af forholdsvis kort Tid, hvorimod de svære Olier kan mods laa Fordampning. Man har i de senere Aar øget Kravet paa Kontinentet med Hensyn til Oliens Vægt- fylde og er saaledes steget fra en Vægtfylde af 1,02 som Minimum lil en Vægtfylde af 1,07 å 1,1. Man anvendte tidligere Kreosotolie med et stort Ind- hold af Tjæresyre, men Betydningen af dennes Tilstede- værelse har Sir Samuel Boulton i 1884 bevist ingen Rolle spillede, en Opfattelse, som ogsaa deles af en af de tyske Autoriteter paa Imprægneringsomraadet, Dipl.- tech. Che- miker F. Seidenschnur (»Chemiker Zeitung« 1909. Nr. 77.) Norge. Norge anvendte tidligere næsten udeluk- kende Kobbervitriol til Imprægnering, men da Resulta- terne i de senere Aar ikke var tilfredsstillende, foretog Telegrafstyrelsen nøje Undersøgelser angaaende Hold- barheden af Stænger, imprægnerede efter de forskellige Metoder i forskellige Lande, og kom da lil det Resultat, al det vilde være det ubetinget rigligste al overgaa til Kreosotolieimprægneringen, og bestemte sig for at an- vende den ruping’ske Metode. Fra Hr. Overingeniør Abild i Kristiania, til hvem jeg havde rettet Spørgsmaal angaaende denne Sag. har jeg modtaget følgende Svar: Telegrafstyrelsen. Kristiania, 14. Juli 1911. Overingeniøren. Jeg har mottat Deres skrivelse av 4. ds. Desværre har vi ingen statistik over telegrafstol- pers varighet. Den almindelige opfatning har dog væ- ret, at stolper behandlet med kobbervitriol i alminde- lighet har holdt sig godt; dette gælder dog fornemme- lig de stolper, der blev opsat i 60-aarene. Jeg tror dog, at dette gode resultat mere maa tilskrives træets kvalitet end konserveringsmetoden, da alt stolpema- teriel fra de aar — selv uten præparering — har holdt sig godt. Senere erfaringer synes ikke at være saa gunstige. Jeg erindrer saaledes, at stolper, der blev præparert i slutten av 70-aarene eller begyndelsen av 80-aarene, alle maatte ulskiftes efter faa aars bruk. I 90-aarene var derfor den almindelige opfatning, al furustolper godt tørret og indsat med trætjære var vel saa varige som kobberpræparerte stolper. De første kreosoterte stolper her i landet blev op- sat i midten av 90-aarene. De har allesammen holdt sig udmerket og synes al byde i alle fald for vore for- hold store økonomiske fordele. Det er derfor netop med sigte paa disse erfaringer, at Rikstelegrafen har bestemt sig for at benytte kreosolerle stolper overalt, hvor ikke specielle transportforhold eller andre aar- saker gjør benyttelsen altfor kostbar. Abild. Hr. Grosserer Collstrop, Kjøbenhavn. I Aar skal der, ifølge Meddelelse til mig for nogle Maaneder siden, paa den lil Imprægnering med Tjæreolie efter Riiping nyopførte Anstalt ved Lillestrømmen im- prægneres ca. 50 000 Stk. Fyrpæle lil Norges Rikstelegraf. S v e r r i g. Det svenske Telegrafverk kan ikke op- give noget om Holdbarheden af Boucherie-Stængerne, da der ikke findes en Statistik. Telegrafverket anstiller imidlertid nu Undersøgelser, og saa vidt det ved Hjælp heraf bliver muligt at konstatere et Resultat, vil delle blive mig meddelt. Det svenske Telegrafverk har en vis Forkærlighed for Boucherieimprægnering, da den stiller sig væsentlig billigere end Kreosotolieimprægnering, og særligt fordi den er lettere at udføre i det vidtstrakte Land. Alligevel anvendes en stor Del kreosoterede Stænger, hvilke im- prægneres med 125 kg pr. m3. De svenske Statsbaner har helt forladt Boucherie- imprægneringen og anvender nu kun Kreosoteolie (Rii- ping), og forsøgsvis Kresol-Kalcium. Finland. I Finland anvendte man tidligere, saa vidt mig bekendt, slet ikke imprægnerede Pæle, men er nu, i alle Tilfælde hvor det drejer sig om Anvendelse i Statsbanerne, gaaet over til at imprægnere Stolperne ef- ter Riiping’s Metode med Kreosotolie. Frankrig anvender saa at sige udelukkende kob- bervitriolimprægnerede Stænger. Chefingeniør Massin opgiver i sin Rapport lil Pariserkongressen i 1910 Gen- nemsnitsalderen til ca. 15 Aar. Enkelte Pæle har staaet i over 40 Aar, hvorimod andre Pæle, der sættes i særlig daarlig Jordbund, maa fornyes hvert Aar. Hr. Kjær’s Gengivelser af den Massin’ske Rapport er paa mange Punkter saa vildledende, ved Misforstaaelser, Udeladelser, uheldigt anvendte Oversættelsesudtryk og lign., at Indtrykket bliver et fuldstændigt forkert. Al gennemgaa hele dette Materiale og paavise Fejlene vil imidlertid føre for vidt. Jeg skal blot anføre et Par Eksempler. Ved »svampet Jordbund« skal förstaas »med Svam- pesporer inficeret Jordbund«, ikke moradsagtigt el. lign. Hr. Kjær gengiver: »idet Toppen omhyggelig be- skyttes med et Tag«. Skal være: »Toppen tildannes kegleformigt. Toppen af Stangen overstryges i en Længde af 10 cm fra Keglens Basis med Okker og Zinkhvidl. Denne' Maling maa fornyes hvert andel A a r.« Hr. Kjær skriver : »For at undgaa Raad i Toppen forlanges nu i Frankrig, al Stængerne skal lagres ca. 1 Aar efter Imprægneringen, thi i modsat Fald vil Regnen ud- vadske Sulfatet«. I den franske Tekst staar: »LTagtet man drager Omsorg for, at Stængerne ikke rejses førend 1 Aar efter Imprægneringen, vil Regnen dog udvadske Sulfatet i Toppen.«