Imprægnerede Træmasters Levetid I Elektriske Ledningsanlæg

6 I Hr. Massin's Rapport gives følgende Eksempel paa Jordbundsforholdenes Indflydelse: I 1901 blev bygget en Telegraflinie i Nærheden af Paris. I 1904 var Pælene paa de forste 3500 m uskadte, men paa de sidste 3 km var Halvdelen fuldstændig ødelagt paa Stykket under Jorden. Kærnen var frisk, men Splinten ganske opløst. Ødelæggelsen standsede skarpt ved Jordskorpen, og en kemisk Undersøgelse viste, al Kobbervitriolen endnu fuldstændigt gennemtrængte Træet over Jorden, men var forsvundet i den nedgravede Ende. Disse sidste Pæle var satte i Jord, som var stærkt gødet med parisisk Re- novation (gadoues), medens de andre var rejste i normal Jordbund. Med Hensyn til Raadsvampe (végétations mycotiques) siger Massin, at disses Virkning er endnu raskere, og i særlig smittede Egne holder kobbervilriol- imprægnerede Stænger ikke en Gang 1 Aar. Disse Udtalelser af Hr. Massin fastslaar den gamle Kendsgerning, al Kobbervitriolen ikke har tilstrækkelig raaddræbende Egenskaber. Disse besidder Tjæreolien i højeste Grad, hvilket ogsaa anerkendes af den danske Statslelegraf, idet denne lader vande med Tjæreolie om- kring de kobbervitriolimprægnerede Stænger, naar det kan befrygtes, al der er Forraadnelsessvampe i Jorden. Man maa regne med, at Træforraadnelsessvampe efter- haanden breder sig, og det vil da være nødvendigt, om kobbervitriolimprægnerede Slænger vedblivende skal kunne anvendes, at træffe særlige Forholdsregler for hver enkelt Pæl. 1 Frankrig er man f. T. mest tilfreds med en In- jectol-Behandling af Rodenderne. Den fordyrer Pælene ganske væsentligt. Med Rette udtalte den østrigske Delegerede, Hr. Pe- tritsch, da disse Ekstra-Foranstaltninger for Top og Rod- ende blev tilraadede overfor Boucheriestængerne, om det da ikke vilde være rigtigst straks at gaa over til Olieim- prægnering, og opgive Boucherieprocessen. Ruping-imprægnerede Stænger er forsøgsvis opstil- lede i Frankrig, men Tiden siden deres Indsættelse i Linien er for kort til deraf at kunne drage nogen Slut- ning. Hr. Kjær anfører med en vis Stolthed som el væg- tigt Indlæg for Boucherieimprægneringen, al Frankrig i 1909 imprægnerede 269 000 Slk. efter denne Metode. Op- lysningen stammer fra Kongressen i Paris. Til en Sam- menligning skal jeg, da Hr. Kjær forsømmer delte, efter samme Kilde anføre, at Post office’s aarlige Forbrug kun udgør, til Udvekslinger, det forbavsende ringe Tal af ca. 50 000 Slk. Skulde mon ikke disse 2 Tal bedsi illustrere Værdien af de i disse 2 Lande anvendte Metoder? II o 11 a n d. Indtil 1900 anvendtes overvejende boucherieimprægnerede Pæle. Resultaterne for disse Stængers Vedkommende har været gode, og ansætter del hollandske Telegrafvæsen Gennemsnitslevealderen lil mindst 15 Aar. (Beretningen over Kongressen i Paris 1910.) Siden 1900 anvendes saa godt som udelukkende Ky- anisering. Perioden er for kort til at kunne opstille noget bestemt Resultat af disse Stængers Levedygtighed. Jeg har personlig talt med en af de første Ingeniører ved det hollandske Telegrafvæsen, og udtalte han. al han ikke tvivlede om olieimprægnerede Stængers Over legenhed, men paa den anden Side mente han, al del muligvis ikke kunde betale sig at anvende en saa dyr Imprægnering, da Linierne paa Grund af den enormt tiltagende Belastning ofte maatte fornyes, inden der kunde være Tale om Stængernes Ødelæggelse ved Raad. En anden Indvending, som han nævnte, var den, at Ar- bejderne kun ugerne arbejdede med olieimprægnerede Slænger paa Grund af deres oliede Ydre, hvorved Hæn- der og Klæder ødelægges. Jeg gjorde ham opmærksom paa, at denne Indvending faldt bort overfor Riiping- stængerne, da disse var saa godt som fuldstændig tørre, ligesom ogsaa Vægten kun tillog ubetydeligt over en tør. raa Slangs Vægt. Han oplyste, al der forsøgsvis var op- stillet 6000 Ruping-imprægnerede Fyrslænger, men da det kun var et Par Aar siden, kunde man selvfølgelig endnu inlet Resultat have. Belgien. Efter Hr. Kjær’s Fremstilling af For- holdene i Belgien maa man ubetinget faa den Opfattelse, at Boucherie-Systemet anvendes overvejende eller ude- lukkende i dette Land. Denne Oplysning vakte min store Forbavselse, da jeg tidligere havde høri og læst, at Boucherieimprægneringen var et tilbagelagt Stadium, og at Olieimprægnering overall anvendtes. En Bekræftelse heraf findes i den af Hr. Paul Du- bois, Ingeniør i den belgiske Telegrafadministration, 1905 udgivne Bog: »Des supports en bois ulilisés dans la construction des lignes électriques«. Af denne fremgaar det tydeligt, al Belgien har gennemgaaet den samme Ud- vikling som f. Eks. England og mange andre Lande, idel man oprindelig har anvendt Boucherieslænger, men paa Grund af de langt bedre Erfaringer, man har høstet med olieimprægnerede Stænger, er gaael over lil disse. Jeg henviser til den nævnte Bog af Hr. Dubois, Pag. 97, hvor han skriver: »On renon?a ensuite au syslerne Boucherie pour adopter la préparation å la créosole en vase clos, la- quelle s’effecluait seion les préscriplions suivantes:« og Pag 103: »Aujourd’hui, l’antiseplique adopté est la creosote injectée å raison de 250 litres au metre cube.« For yderligere al være sikker paa, hvorledes For- holdene i Øjeblikket var, har jeg henvendt mig til Sir Samuel Boulton om dette Spørgsmaal, da Sir Samuel er meget kendt med belgiske Forhold. Jeg har nu modtaget et Brev fra ham, i hvilket han skriver, at det bedste Svar paa det af mig stillede Spørgsmaal utvivlsomt vil være en ordret Gengivelse af hans Pariser Firma’s Di- rektør, Mr. Hutchings’, Brev angaaende denne Sag. Mr. Hutchings skriver: Den 31. Juli 1911. »De belgiske Statsbaner overtog for omtrent 20 Aar siden Telefon- og Telegrafvæsenet i Belgien og skabte derved et Monopol. Alle de Stænger, som disse 2 Afdelinger bruger, olieimprægneres paa Statens Værksteder, fornemmelig i Ostende. De Stænger, som anvendes af Krigsminisleriet og Vejvæsenet, bliver ogsaa kreosoterede paa Statens Anstalter. Del Antal Stæn- ger, som købes af Private eller Kompagnier, er for-