Project til et Havne- og Kanal-Anlæg fra Nordsøen til Kattegat
gjennem en Del af Limfjorden

År: 1889

Forlag: P. Hauberg & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 8

UDK: Tb Gl. 626.1-3 Gla

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
4 saaledes at Sejladsen omkring Skagen kan spares. Det er dette Hensyn, der blandt Andet har ført til Anlæget i sin Tid af Eider-Kanalen og nu af den tyske Nordsø-Østersø-Kanal. Men den førstnævnte har aldrig kunnet naae nogen stor Betydning, fordi den ikke havde tilstrækkelig Dybde; og den sidstnævnte ligger for sydligt og vil være meget vanskelig at anduve. Des- uagtet tør det antages, og maa fra vort Standpunkt beklages, at den rimeligvis vil drage en stor Del af den hidtil Nord om Skagen gaaende Trafik til sig. Disse Betragtninger have allerede for flere Aar siden ført til, at Regjeringen har taget Anlæget af en Nordsø-Havn eventuelt med en Kanal til Limfjorden under alvorlig Overvejelse og har ladet de stedlige Forhold undersøge, hvorefter forhenværende Vandbygningsdirektør, Konferentsraad Carlsen har projecteret en Havn ved Sandnæshage mellem Vigsø-Bugt og Jammer-Bugt, hvilket Havne-Anlæg er anbefalet af de af Regjeringen tilkaldte hollandske Ingeniører: Conrad, J. F. V. Conrad og W. van der Pali, fremfor et andet noget vestligere beliggende Sted, idet de fremhævede Betydningen af Havneanlægets Beliggende mod Øst baade for den lettere Besejlings Skyld og af Hensyn til den større Beskyttelse, den fremspringende norske Kyst giver. Fra den saaledes projecterede Havn var der tænkt ført en Kanal til Limfjorden, men paa Grund af Dybdeforholdene i denne paa vedkommende Sted, kunde Kanalen kun faae en Dybde af c. 15 Fod og vilde saaledes være uden al Betydning for den egentlige Skibsfart. Da jeg var kjendt med Jyllands Vestkyst og kjendte den Sænkning, der findes imellem Tranum Strandgaarde og Rødhuse, undersøgte jeg nærmere Forholdene paa Stedet og projecterede da Nordso-Havnen ved Strandgaard, hvor Betingelserne for en Kanal-Udgravning vare de bedste, men da forskjellige Søkyndige formente, at Anduvingen vilde være vanskelig for et Seilskib, flyttede jeg Plassementet for Havnen op til Rødhuse, herfra bliver Kanalen noget kortere, men desuagtet Udgravningen noget større, men Beliggenheden af Havnen er af alle de Søkyndige, jeg har confereret med, erklæret for at være ypperlig, hvortil