Et Par Ord om Udstillingen for Sundhedspleje og Redningsvæsen i Bryssel 1876
og om den dermed forbundne Kongres

32 lidi kritisk anlagte Mand, men Kordelene ved den føler han først langsomt komme frem, efter som han gjør sig Ilede for, hvad han har sét. Hvad Kongressen angaar, da er det langt vanskeligere at paavise Udbyttet. Vi kjende jo Alle Kongresforhandlinger og vide hvor lidet Udbytte de som oftest give. Dermed skal ikke være sagt, at der ikke paa Kongressen i Bryssel blev givet enkelte Spørgsmaal en gjennemgaaende Behandling, men her, som altid, blev der ikke fremført noget egentlig Nyt, eller i hvert Fald kun meget lidet, lige saa lidt som nye Synspunkter bleve fremsatte. Ad almindelig lillerær Vej vidste man, hvad der kunde siges, og naar saa de modsatte Meninger fremkom, ja saa endle Modstanderne med at gaa fra hinanden hver med sin tidligere Mening, ligesom ogsaa Diskussionen meget hyppig mere bar Præget af korte per- sonlige Menin^sytlringer, end af vel motiverede Bemærk- ninger. I det hele vil del vistnok, hvis man skal høsle noget Udbytte af fremtidige Kongresser, være nødvendigt at forandre en Del i deres Form. Hvor en Udstilling er for- bunden med Kongressen og et Forhandlingsæmne har et til- svarende Substrat i denne, bør Diskussionen vistnok føres i Udstillingsbygningen, (hvor jeg forudsætter en gruppevis Ordning,) med dette Substrat for Øje, saa at man kan kri- tisere, bedømme og veje Fordelene ved de forskjellige For- mer, i hvilke det fremtræder. Kindes ingen Udstilling eller Forhandlingsgjenstanden mangler Substrat i denne, troer jeg, at man vil komme langt videre end hidtil, ved at den for- beredende Komite sørger for, at der mindst */< Aar før Kon- gressen skal alholdes, foreligger trykte Afhandlinger om de Æinner, der skulle forhandles, Afhandlinger, der ikke alene give et fuldstændigt videnskabeligt Resumé over Æmnet, men tillige i Eorrn af Theses eller Sporgsmaal fremsætter de Punkter, hvorom Forhandlingerne skulle dreje sig. Der- ved gives der Tid og Anledning lil at møde fuldt rustet til Debatten, og denne kan da faa et ganske anderledes Præ" af Vederhæftighed, end den nuværende Debats ofte korte personlige Bemærkninger kunne gjøre Fordring paa. Naar man saa ogsaa kunde komme bort fra al opstille den Uende- lighed af Forhandlingsæmner, som man nu gjør, ligesom om man var bange for ikke at laa All med paa én Gang, og nøjes med nogle enkelte hver Gang, medens man overlod Eftertiden ogsaa at have noget al bide paa, saa vilde man kunne faa Tid til ordenlig Diskussion, og saa vilde man kunne haabe at faa et ordentlig Udbytte af denne.