Et Par Ord om Udstillingen for Sundhedspleje og Redningsvæsen i Bryssel 1876
og om den dermed forbundne Kongres

33 Endnu skal jeg kun omtale én Hindring, som Kongres- ser i fransktalende Lande fører med sig, og det er Sproget. Selv Folk som med Lethed og i mange Aar have læst Fransk, og som med mer eller mindre Besvær kunne gjøre sig lor- staaelige deri i det daglige Samkvem, kunne kun med Van- skelighed deltage i en DisKussion, mindre fordi de savne Udtryk, end fordi de ikke kunne opfatte de Indfødtes Ord, naar de udtales hurtigt. Naar Rapportørerne læste op og maatte skynde sig, fordi Tiden vilde løbe fra dem, var det for Mange næsten kun muligt at laa enkelte Ord eller Sæt- ninger med, og ligesaa gik det, naar Bebatlens Hede bragte dem til al lade Tungen løbe, og det blev saaledes kun det rolige Foredrag, som de Fleste fik Nytte af. Kun de, der i deres yngre Aar eller i længere Tid have opholdt sig i fransktalende Lande, opfatte langt lettere det fremmede Sprog, medens Øret paa os Ældre, der savne Øvelsen, ikke ret vil med. Kunde man nu komme til at faa færre For- handlingsgjenslande med tilbørlig Tid til hver, og man saa kunde møde forberedt, fortrolig med Afhandlingen, saa vilde man i Keglen faa det rolige, velovervejede Foredrag for den animerede Diskussion, og den væsentligste Ulempe for os Folk af den golhiske Stamme ved Brugen af det romanske Franske paa Kongresserne vilde derved være hævet. En fuldstændig Oom over den Nytte, som Kongressen har gjort, vil jo først kunne fældes, naar Beretningen om den foreligger, men allerede nu er der ét Gode, som Kon- gressen giver En, og som man ikke kan anslaa højt nok, og det er: Anledningen til at gjøre personlige Bekendtska- ber. Don samler Folk, Samstemmende og Modstandere, fra de forskjelligste Lande, blander dem sammen, giver dem Anledning til Meningsudvikling baade offentlig og privat, og virker i saa Henseende mer, end man tror. Den Anledning, som den har givet mig til al stifte Bekendtskaber indenfor mit eget Lands og vore Stamfrænders Kreds, skal altid høre til mine behageligste Minder, og med Tak til Kongressen herfor og for mangen anden Oplysning vil jeg slutte min Fremstilling af Kongressens Virksomhed rncd Ønsket om, at den maa faa mange Efterfølgere, om end med en noget anden Ordning, end den nu sluttede Kongres bar havt. Medens der var gjort Alt for at gjøre Udstillingen saa righoldig og Kongressen saa fyldestgjørende, at Besøgerne