Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

5 intet bedre end Kendskabet til disse Ting vil kunne tjene til Rette- snor for, hvad det er, man maa lægge Mærke til. Det følgende Kapitel om »De meteorologiske Observationer, der danner Grundlaget for Vejrtjenesten« kan dog uden Skade for Foi’- staaelsen af det følgende, forbigaaes af dem, der paa Forhaand er kendt med de almindelige meteorologiske Observationer, Beteg- nelser og Udtryk. Og hvor man under Læsningen af det følgende skulde støde paa bekendte Ting, bør det erindres, at nærværende Vej- ledning er skrevet netop for dem, der ikke kendte det forud. L KAPITEL. De meteorologiske Observationer, der danner Grundlaget for Vejrtjenesten. a. Lufttrykket. Lufthavet, hvori vi færdes, bliver af Tyngdekraften holdt sam- men omkring Jorden, paa hvilken Luften hviler med sin Vægt. Luf- ten udøver derfor et Tryk, der ligesom Vandels Tryk i Havet er større foi’neden og mindre højere oppe, fordi de højere liggende Luft- lag med deres Vægt trykker paa de lavere liggende. Lufttrykket f. Ex. paa en Kvadratmeter hernede ved Jordens Overflade er altsaa det samme som Vægten af den Søjle af Lufthavet, der ligger lige over denne Kvadratmeter. Ved Jordens Overflade er Lufttrykket ca. 10000 Kilogram (20000 Pd.) paa hver Kvadratmeter, og det virker overalt i Naturen. Men ligesom en Sæbeboble kan laale Trykket, fordi Luften inde i Boblen ogsaa trykker mod dennes Sidevægge, saaledes modslaar andre Legemer og Stoffer i Naturen ogsaa Luf- tens Tryk, lordi alt er mere eller mindre gennemtrængt af Luft. Lufttrykket er som nævnt mindre højere oppe i Atmosfæren, °g Trykket aftager med omtrent det halve for hver 5000 Meter, man kommer højere op. I 10000 Meters Højde er Lufttrykket altsaa ca. en Fjerdedel af Trykket her ved Jorden og i 75 Kilometers (ca. 10 Mil) Højde, der ret almindeligt betragtes som Grænsen for Atmosfæ- ren, er Lufttrykket altsaa kun ca. en Tredivetusindedel af Trykket