Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

Forfatter: Meteorologisk Institut

År: 1911

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551.591.2

Pris 30 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
■MW 6 her ved Jordens Overflade. Om nogen egentlig Grænse for Luften kan der derimod naturligvis ikke være Tale, og der er heller ingen Tvivl om, at der findes Luft i endnu langt større Afstand fra Jorden end de 75 Kilometer. Naar Lufttrykket i 5000 Meters Højde er det halve af Trykket ved Jorden, saa vil altsaa den Luft, der ligger mellem Jordoverfladen og 5000 Meters Højde, i Vægt være det halve af hele Lufthavet. Luften højere oppe er altsaa meget tynd og let, og den faar da ogsaa kun en underordnet Betydning for de Fænomener, vi skal omtale i det følgende. Til Maaling af Lufttrykket kan man benytte Barometret. Delte vigtige Apparat er opfundet i 1643 i Florenz af Torricelli. Der fin- des forskellige Konstruktioner af Barometre. De saakaldte Hævert- barometre, der tidligere anvendtes meget, bestod af et Glasrør, hvis øverste Ende var lukket, medens den nederste Ende var aaben og ombøjet, saa Aabningen, der ofte var noget skaalformet, vendte opad. I Røret var fyldt Kviksølv, og den øverste Ende af Glasrøret var lufttom. Lufttrykket vilde da kun kunne virke paa Kviksølvet i den aabne Ende af Glasrøret, og Kviksølvet blev derved trykket op i det lukkede lufttomme Rør, saa Kviksølvet altsaa kom til at staa højere i den lukkede end i den aabne Ende af Barometret. Nu anven- des som Regel andre Former af Kviksølvbarometre, men fælles for dem alle er det, at naar Lufttrykket bliver større, vil Kviksølvet i Barome- terrøret bringes til at stige højere, end det stod før (Barometret vil »stige«), og bliver Lufttrykket mindre, vil Kviksølvet i Barometerrøret komme til at staa lavere end før (Barometret vil »falde«). For hur- tigt og nemt at kunne se, hvor stort Lufttrykket er, er Barometeiiøret som Regel fastgjort til en Maalestok, hvorpaa man direkte kan aflæse, hvormeget højere Kviksølvet staar i det lukkede Rør end i det aabne Rør eller i den aabne Skaal. Tidligere var disse Maalestokke delt i Tommer (danske, engelske eller Pariser-Tommer), nu deles Maale- stokken som Regel altid efter Metersystemet i Centimeter og Milli- meter. Af denne Inddelingsmaade kommer de almindelige Udtryk, al man taler f. Ex. om el Lufttryk paa 757 Millimeter, hvilket altsaa vil sige det samme som, at Lufttrykket er saa stort, at det kan tiykkc Kviksølvet 757 Millimeter højere op i det lukkede Rør, end Kvik- sølvet staar i den aabne Del af Barometret. Ved nøjagtige Maalinger af Lufttrykket ved Hjælp af et Kvik-