Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
c. Vinden.
Dersom Lufttrykket af en eller anden Grund bliver større paa
et Sted end paa et andet i samme Højde over Havets Overflade, vil
Luften som Følge af sin Lelbevægelighed komme i Strømninger. Denne
Vind vil naturligvis i det store og hele blæse saadan. at Luften blæser
bort fra de Egne, hvor Lufttrykket er størst, og hen til de Egne,
hvor Lufttrykket er mindst. Dog er Forholdet ikke slet saa simpelt,
men den nærmere Forklaring skal opsættes til senere (se Side 00).
I dette Kapitel skal det kun angives, hvorledes Vinden sædvanligvis
gøres til Genstand for Observation.
Ved Vind observationerne er der to Ting at iagttage, nemlig Vin-
dens Retning og Vindens Styrke.
Vindens Retning angives altid som den Retning,
hvorfra Vinden k o m m e r. For at en Station skal være god
til at give Oplysninger om Vindretningen, er det naturligvis nødven-
digt, at Stationen ligger frit, saaledes at Vinden ikke er afbøjet i Nær-
heden af Stationen. Men selv forholdsvis fjærne Genstande saasom en
Skov, en Sø, for ikke at lale om Bjærge, kan ogsaa have saa stor Ind-
flydelse paa de meteorologiske Forhold i det hele tagel paa Egnen, at
Vindretningen derved bliver noget afvigende fra, hvad Retningen
vilde være, dersom disse Terraingenstande var borte. Paa Steder,
hvor det er lidt vanskeligt at blive klar over Vindretningen, ligger det
ofte nær at se efter Skyerne; dette er imidlertid ikke altid heldigt,
thi som Regel driver Skyerne i en noget anden Retning end Vinden
ved Jordens Overflade, og det sker ogsaa af og til, at selv temmelig,
lavtstaaende Skyer driver i en ganske anden Retning. Det bedste, man
i en By kan se efter for at finde Vindretningen, er Røgen fra høje
Fabriksskorstene.
Til Angivelse af Vindretningen benyttes som Regel de 16 Hoved-
retninger: Nord, Nordnordøst, Nordøst osv., der i Meteorologisk In-
stituts Publikationer angives med de internationale Betegnelser: N,
NNE, NE ... S, SSW, SW osv. (E og W kommer af de engelske Ord
East = Øst og West = Vest.)
Vindens Styrke afhænger særlig af den Hastighed, hvor-
med Luften blæser afsted, og den simpleste Maade at opgive Vindens
Styrke frem er derfor en Angivelse af ,hvormange Meter Luften be-
væger sig i hvei't Sekund. En anden noksaa rigtig Maade at opgive
Vindns Styrke paa er en Angivelse af det Tryk, maalt i Kilogram.