Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
som Vinden udøver mod en Flade af en bestemt Størrelse, f. Ex. en
Kvadratmeter, naar denne Flade staar lodret mod Vinden.
Imidlertid nøjes man i det praktiske Liv med en noget simplere
Fremgangsmaade til at angive Vindens Styrke, idet man bedømmer
Vindstyrken efter Skøn og angiver Styrken med et af Tallene fra 0 til
12, saaledes at 0 betyder stille, og 12 betyder en ødelæggende Orkan.
Denne Skala for Vindstyrken er oprindelig anvendt af den franske
Admiral B e a u f o r t og Skalaen kaldes derfor ofte Beauforts
Skala. For at kunne bedømme Vindstyrken rigtigt efter Beauforts
Skala, kræves der nogen Øvelse, men har man forsøgt nogen Tid at
bedømme Vindstyrken og opnotere den med et af Tallene 0 til 12,
saa kan man derved faa en meget god og ofte særdeles værdifuld
Fremstilling af, hvorledes Vindforholdene har været. Ganske vist
har man Vindstyrkemaalere, men et Skøn af Vindstyrken kan ofte
være mindst lige saa værdifuldt som en Maaling. Thi Vindstyrkemaa-
ling er altid forbundet med mange Vanskeligheder i Retning af en
fuldstændig fri Opstilling (et Hus kan saaledes have kendelig Indfly-
delse paa Vindforholdene i flere Hundrede Meters Afstand), og der-
næst maa man tage Hensyn til Maalerens Højde over Jordoverfladen
m. m. ni.
Ved et Skøn af Vindstyrken kan man ganske anderledes tage de
lokale Forhold i Betragtning og saaledes komme over adskillige af
Vanskelighederne. Man fæster da ikke Opmærksomhe-
den paa eet enkelt Sted, f. Ex. paa eet Flag, m e n m a n
ser sig o mk r i n g, ser hvor stærkt Røgen driver, hvorledes et
Flag eller en Vimpel strækkes, og hvor stærkt Grenene eller Træerne
bevæger sig. Ved et Skøn af Vindstyrken kan man naturligvis godt
tage Hensyn til, om et eller andet Træ netop staar mere eller mindre
i Læ med den og den Vindretning — og lægger man tilsidst alle
Indtrykkene sammen til eet Billede af Vindstyrken, og angiver denne
med et Tal, saa vil dette Billede af Vindforholdene i Virkeligheden
som oftest kunne svare langt bedre til Vindstyrken der paa Egnen
end det Tal, V i n d s t y r k e m a a 1 e r e n angiver, — thi denne
kan kun an gi ve Vindstyrken paa det enkelte Sted,
hvor den er opstillet. En stor Færdighed i at bedømme Vindforhol-
dene faar naturligvis Søfolk paa Sejlskibe, idet de stadig øves
deri ved at skulle vælge den rette Sejlføring. Som Følge deraf an-
vender Søfolk ofte særlige Navne for de enkelte Grader i Beauforts
2