Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

19 Skala, idet disse Navne angiver, hvorledes Sejlføringen bør være. En Vindstyrke paa »4 Beaufort« kalder Søfolk saaledes ofte Mersejskuling, idet der dermed menes, at Vinden er saa stærk, at ved »Bidevind« Sejlads maatte et af de gamle fuldriggede Orlogsskibe bjærge Bram- sejlene og gaa for fulde Merssejl. I hosstaaende Tabel er under første Rubrik opført Graderne i Beauforts Skala. I den anden Rubrik lindes de Navne, som Meteorolo- gisk Institut fra 1. Januar 1911 benytter for disse Grader. I tredie Rubrik staar angivet den Hastighed, man kan regne, at Luften bevæger sig med ved de forskellige Vindstyrker (Tabellen er tilnærmelsesvis rigtig et Par Meter over en flad Mark). Den fjerde Rubrik angiver Vindtrykket under normale Forhold, idet Tallet be- tyder den paagældende Vinds Tryk maalt i Kilogram paa en Flade af 1 Kvadratmeters Størrelse. I Rubrikken »Anmærkninger« er der udfor hver »Grad« af Vindstyrken tilføjet nogle Bemærkninger, der kan tjene til Hjælp og Rettesnor ved Bedømmelse af Vinden. Endelig er der i Tabellens sidste Rubrik anført nogle mere sammenfattende Betegnelser, der benyttes i Vejrberetninger, og som iøvrigt falder sam- men med den tidligere ofte benyttede saakaldte Landskala, der i Stedet for at gaa fra 0—12 kun gik fra 0—6, idet to og to Styrke- grader af den 12delte Skala samledes til 1 »Grad«. Det kan tilføjes, at her i Landet vil der kun yderst sjælden blæse stærkere Vind end af Styrke 10. Vindstyrke 12 forekommer saa at sige udelukkende i de tropiske Orkaner. Den største Vindstyrke, der indtil 1911 er maalt i Kjøbenhavn, indtraf under den bekendte Jule- storm i 1902 og beløb sig til 29 Meter pr. Sekund som Gennemsnit af en Time. For koi’tere Tidsrum kan Vindstyrken naturligvis blive større; ved ovennævnte Lejlighed maaltes saaledes 35 Meter i Se- kundet, men kun i Løbet af ganske kort Tid. Meteorologisk Institut har hidtil for adskillige Landstationers Ved- kommende brugt Vindstyrkeskalaen fra 0—6 (Landskalaen), men fra 1. Januar 1911 er Institutet gaaet over til udelukkende at benytte Ska- laen 0—12. d. Skydækket og Vejrliget. Naar en Thekedel koger, er Dampstraalen lige udenfor Tuden som Regel gennemsigtig og næsten usynlig, medens man ikke kan se gennem Straalen lidt længere fra Tiden. Grunden hertil er som be- kendt, at det ikke er selve Dampen, der gør Straalen uigennemsigtig, 2*