Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

Forfatter: Meteorologisk Institut

År: 1911

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551.591.2

Pris 30 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
20 men derimod de smaa Vanddraaber, der dannes ved Fortætning af noget af Dampen, saa snart Straalen er blevet afkølet en Ubetyde- lighed. En Fortætning af Vanddamp, hvorved Luften bliver mere eller mindre uigennemsigtig, indtræder ofte i Naturen. I al Alminde- lighed kan kold Luft nemlig ikke indeholde saa meget Vanddamp som varm Luft, og der sker derfor let Fortætning af Vanddamp som Følge af en Afkøling. Dette forklarer f. Ex., at medens der fordamper meget mere Vand fra en Mose om Dagen end om Natten, kan man dog ikke se Dampene om Dagen; først om Aftenen, naar Luften er blevet koldere end den fugtige Jordbund, hvorfra Dampene stiger op, kan disse fortættes og blive synlige. Derfor brygger Mosekonen kun paa de Steder og under saadanne Forhold, hvor Jordbunden er varmei'e end Luften. Det er dog ikke alene Vanddraaber, der kan gøi’e Luften uigen- nemsigtig, men den atmosfæriske Luft er saa godt som aldrig helt ren, idet den som Regel indeholder et meget stort Antal Smaapar- tikler, Støvkorn o. I. (100 Millioner i hver Liter Luft er ikke ual- mindeligt). Alt efter som Luftens Fugtighed bliver større eller min- dre, vil mange af disse Korn blive større eller skrumpe ind, saa det ikke er helt uberettiget at sige, at Luftens Fugtighedsgrad spiller en vis Rolle med Hensyn til Luftens Klarhed. Denne er dog som Regel størst efter Regn, skønt Luften da som Regel er temmelig fug- tig, men i saa Tilfælde har Regndraaberne for en stor Del bogstavelig talt vasket Luften og ført Støvkornene med sig ned til Jorden. S k y e r n e, vi ser paa Himlen, bestaar af smaa Vanddraaber eller Iskrystaller, der er dannede, fordi Luften paa de Steder, hvor Skyerne findes, ei’ blevet saa meget afkølet, at den ikke har kunnet beholde al sin Fugtighed i den gennemsigtige Dampform. En saadan Af- køling af Luften, hvorved der dannes Skyer, kan foregaa paa for- skellig Maade. Meget ofte skyldes Afkølingen den Omstændighed, at Luften stiger til Vejrs; og saaledes dannes over Hovedet alle de Skyer, der giver nævneværdig Nedbør. Disse Skyer er altid temmelig tykke Skyer; som Regel er de mer eller mindre runde i Formerne, kun paa den underste Side er de af og til skarpt afskaarne i en Højde, der svarer til den Temperatur, hvori Fortætningen af Vanddampene begynder. En anden ret almindelig Anledning til Skydannelse frem-