Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
men derimod de smaa Vanddraaber, der dannes ved Fortætning af
noget af Dampen, saa snart Straalen er blevet afkølet en Ubetyde-
lighed.
En Fortætning af Vanddamp, hvorved Luften bliver mere eller
mindre uigennemsigtig, indtræder ofte i Naturen. I al Alminde-
lighed kan kold Luft nemlig ikke indeholde saa meget Vanddamp
som varm Luft, og der sker derfor let Fortætning af Vanddamp som
Følge af en Afkøling. Dette forklarer f. Ex., at medens der
fordamper meget mere Vand fra en Mose om Dagen end om
Natten, kan man dog ikke se Dampene om Dagen; først om Aftenen,
naar Luften er blevet koldere end den fugtige Jordbund, hvorfra
Dampene stiger op, kan disse fortættes og blive synlige. Derfor
brygger Mosekonen kun paa de Steder og under saadanne Forhold,
hvor Jordbunden er varmei'e end Luften.
Det er dog ikke alene Vanddraaber, der kan gøi’e Luften uigen-
nemsigtig, men den atmosfæriske Luft er saa godt som aldrig helt
ren, idet den som Regel indeholder et meget stort Antal Smaapar-
tikler, Støvkorn o. I. (100 Millioner i hver Liter Luft er ikke ual-
mindeligt). Alt efter som Luftens Fugtighed bliver større eller min-
dre, vil mange af disse Korn blive større eller skrumpe ind, saa det
ikke er helt uberettiget at sige, at Luftens Fugtighedsgrad spiller
en vis Rolle med Hensyn til Luftens Klarhed. Denne er dog som
Regel størst efter Regn, skønt Luften da som Regel er temmelig fug-
tig, men i saa Tilfælde har Regndraaberne for en stor Del bogstavelig
talt vasket Luften og ført Støvkornene med sig ned til Jorden.
S k y e r n e, vi ser paa Himlen, bestaar af smaa Vanddraaber eller
Iskrystaller, der er dannede, fordi Luften paa de Steder, hvor Skyerne
findes, ei’ blevet saa meget afkølet, at den ikke har kunnet beholde
al sin Fugtighed i den gennemsigtige Dampform. En saadan Af-
køling af Luften, hvorved der dannes Skyer, kan foregaa paa for-
skellig Maade. Meget ofte skyldes Afkølingen den Omstændighed,
at Luften stiger til Vejrs; og saaledes dannes over Hovedet alle de
Skyer, der giver nævneværdig Nedbør. Disse Skyer er altid temmelig
tykke Skyer; som Regel er de mer eller mindre runde i Formerne,
kun paa den underste Side er de af og til skarpt afskaarne i en Højde,
der svarer til den Temperatur, hvori Fortætningen af Vanddampene
begynder. En anden ret almindelig Anledning til Skydannelse frem-