Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

21 kommer, naar et forholdsvis koldt Luftlag skyder sig ind under et forholdsvis varmt Luftlag. Der dannes da ofte i Grænsefladen mel- lem de to Luftlag et Skylag, der som Regel er meget tyndt, men som til Gengæld kan være af en meget stor vandret Udstrækning. Disse Skyer giver ingen eller kun ringe Nedbør. Gennem Iagttagelser af Skyernes Former har man derfor ofte et let tilgængeligt Hjælpemiddel til at skaffe Oplysninger om saadanne Forhold som Lagdelingen i Atmosfæren, Tilstedeværelsen af opad- stigende Luftstrømme, Fugtighedsforholdene o. 1., som det paa anden Maade lidt vilde være vanskeligt at faa Besked om. Man antog en Gang, at de smaa Vanddraaber, hvoraf Skyerne bestaar, var hule, ellers forstod man ikke, at Skyerne kunde holde sig svævende, thi man mente, at massive Draaber snart maalte falde ned. Dette er imidlertid ikke Tilfældet, thi de Draaber, hvoraf Skyerne bestaar, er smaa massive Vandkugler, der som Regel er mellem 1/100 og 1/50 Millimeter i Tyærmaal. Er Draaberne væsentlig mindre, vil de nemlig let kunne fordampe igen, og er Draaberne væsentlig større, vil de falde ud af Skyerne som Regn. Luften gør nemlig en for- holdsvis stoi' Modstand mod de smaa Draaber, saa at disse kun kan falde langsomt, medens de store Draaber kan falde hurtigere til Jorden. Saaledes vil en Draabe med et Tværsnit paa 2 Millimeter kunne naa Jorden paa ca. 3 Minutter, fra en Sky, der ligger 1000 Meter (ca. 1/2 Fjerdingvej) over Jorden, medens en Draabe, hvis Tværsnit kun er x/100 Millimeter, vil være ca. 30 Timer om at naa ned. Regner det fra en klar Himmel, er Regndraaberne ogsaa altid saa smaa, at de først har kunnet naa Jorden, efter at den Sky, hvorfra de stammer, er drevet bort. Da nu Skyerne netop ofte dannes, fordi Luften stiger til Vejrs, saa vil denne Opstigning som Regel ikke alene være tilstrækkelig til at holde de mindste Vand- draaber, altsaa Skyerne, svævende, men det förstaas tillige, at Skyer af saadanne Smaadraaber paa Grund af de opadstigende Luftstrømme endogsaa vil kunne hæve sig. Naar der i de følgende Afsnit af nærværende Hefte bliver Tale om Skydækkets Størrelse, saa menes hermed altid kun, hvor stor en Del af Himlen, der er dækket af Skyer, medens der slet intet Hensyn er taget til Skyernes Tykkelse. En Himmel, der ikke er blaa, men som er hvid paa Grund af et ganske