Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
afgøre, om der er Dis eller Taage. Thi skønt man jo nok altid vil
kalde det Dis, naar Luften er tør, og det kun er milevidt fjærnede
Terraingenstande, der bliver utydelige, og skønt man altid vil kalde
det Taage, naar Luften er fugtig og saa uigennemsigtig, at man kun
kan se nogle faa Snese Meter bort, saa gaar det, man kalder Taage,
og det, man kalder Dis, dog temmelig jævnt over i hinanden.
Hvad Tordenvejr angaar, da kan det bemærkes, at de meteorolo-
giske Stationer ikke melder »Torden«, blot fordi man kan se Lyn fra
Stationen, men Uvejret maa i saa Tilfælde ikke være længere borte,
end at man kan høre selve Tordenen, Hvor langt, denne kan
høres, er imidlertid forskellige under de forskellige Vejrforhold; som
Regel kan man høre Tordenen endnu ca, 10 Kilometer (1 å l1/2
Mil) fra Lynet; men i Modvind kan Afstanden indskrænkes til faa
Tusinde Meter. Der er paa den anden Side heller ikke noget i
Vejen for, at man under særlige Forhold kan høre Torden ca. 40
Kilometer fra Lynet (ca. 6 danske Mil). (Som bekendt er Afstanden til
Lynet lige saa mange Gange 325 Meter (Tusinde Fod), som der er
Sekunder mellem, at man ser Lynet, og at man hører Tordenen.
Gaar der saaledes 24 Sekunder mellem Lyn og Torden, da har Lynet
været omtrent 8 Kilometer (ca. 1 Mil) borte.)
Nedbøren falder væsentlig som Regn, som Sne eller som
Hagl. I Sammenligning hermed er det Vand, som Duggen bringer,
ganske forsvindende, thi Størstedelen af Duggen er blot Vand, der
om Natten i Dampform flytter sig gennem Luften fra Jorden og op paa
Græsstraa e. 1. Regndraaberne og Snefnuggene dannes som Regel ved
en Sammenhobning af to eller flere af de smaa Vanddraaber, hvoraf
Skyerne bestaar. Draaberne, men særlig Snefnuggene, vokser der-
næst i Størrelse ikke alene, fordi noget mere af Skyernes Vanddampe
slaar sig ned paa dem, men ogsaa, fordi de ved deres Fald gennem
Luften som Regel efterhaanden kommer til varmere og varmere
Luftlag, der altsaa kan indeholde forholdsvis meget Vanddamp.
Af denne vil en Del slaa sig ned paa de kolde Regndraaber ellei’
Snefnug, ganske ligesom en kold Genstand dugges, naar den bringes
ind i en varm Stue. Paa vore Breddegrader er Regndraaberne i
Gennemsnit ca. 3 Grader koldere end Luften. Hagl derimod, dannes
og vokser paa en særlig Maade, hvorpaa der dog ikke her skal kom-
mes nærmere ind.
Som det er omtalt ovenfor, vil Regnen eller Sneen, medens den