Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

24 Fig. 3. falder gennem Luften, »vaske« denne, idet Nedbøren optager en stor Del af det Støv og de andre Urenheder, der svæver i Luften. Af særlig Vigtighed er det, at Regnvandet og Sneen optager Størstedelen af de Kvælstofforbindelser, der efterhaanden dannes i Luften, og som hører til de vigtigste Gødningsstoffer for Plantevæksten. Man kan tilnærmelsesvis anslaa, at der i Løbet af 10 Aar hertil Lands af Nedbøren bringes ca. 100 Kilogram af disse værdifulde Stoffer til hver Hektar (et Kvadrat, der er 100 Meler paa hver Led). Hvor meget Regn, der falder, kan man let maale med en fritstaaende Beholder, der er aaben foroven, saa Regnen kan falde ned i den. Beholderen maa helst være saaledes konstrueret, at det Vand, der een Gang er fal- det ned i Beholderen, ikke let kan fordampe ud af den igen. Dette opnaas ved at anbringe en tragtformet Mel- lembund i Beholderen, som det er antydet paa Fig. 3. Kender man Størrelsen af Aabningen paa Beholderen, og maaler man, hvor meget Vand, der er kommet i Ap- paratet f. Eks. i Løbet af et Døgn, saa kan man heraf let beregne, hvor meget Vand, der vilde være kommet ned i Aabningen, dersom Aaabningen havde været en Kvadratmeter stor. Sædvanligvis opgives Regnmængden dog ikke paa denne Maade, men det vil ved en lille Be- regning let ses, at dersom man hælder 2 Liter Vand ud over 1 Kvadratmeter, saa vil Vandet danne et Lag, der er 2 Millimeter dybt. En Regn, der giver 2 Liter Vand paa hver Kvadratmeter, er saaledes en Nedbør paa 2 Millimeter og en Nedbør paa 20 Millimeter vil altsaa og- saa sige det samme som, at der er faldet saa meget Regn, intet deraf sank i Jorden, intet fordampede, og intet løb at dersom bort, saa vilde der over Jorden staa et Vandlag, der var 20 Millimeter dybt. Gennemsnitlig beløber Nedbøren her i Danmark sig til ca. 600 Millimeter om Aart, men de forskellige Landsdele faar ikke lige meget; i det sydvestlige Jylland falder der mest — nemlig over 700 Millimeter — medens der paa Øerne, i Kattegat og paa Bornholm kun falder ca. 500 Millimeter. De enkelte Aar kan som bekendt ogsaa være mere eller mindre regnfulde. Saaledes faldt der her i Kjøbenhavn i 1841 769 Millimeter, hvilket er det største, og i 1865