Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

Forfatter: Meteorologisk Institut

År: 1911

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 78

UDK: 551.591.2

Pris 30 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
25 kun 354 Millimeter, hvilket er den mindste aarlige Regnmængde, man kender i Kjøbenhavn fra 1821 til Dato. Med Nedbøren tilføres der altsaa aar'ligt Jordbunden en ganske betydelig Vandmængde. Af dette Vand vil en Del gennem Bække, Aaer og Floder ret hurtigt føres ud til Havene, medens en anden Del af Vandet vil fordampe og føres bort med Vinden. Noget af Vandet synker ganske vist straks ned i Jorden, men ogsaa dette Vand vil for Størstedelen i Tidens Løb enten efterhaanden fordampe (fra Jordoverfladen eller fra Planternes Blade) eller gennem under- jordiske Vanddrag og Kilder efterhaanden naa ud til Floderne. Man begaar derfor næppe nogen stor Fejl, naar man for et større Areal og for et længere Tidsrum betragter Forskellen mellem den Mængde Vand, som Nedbøren bringer, og den Mængde Vand, som Floderne fører bort, som en Angivelse af, hvor meget Vand der er fordampet fra dette Areal. Ved Undersøgelser i denne Retning har man saaledes for Mississippidalens Vedkommende fundet, at ca. 25 %, af Nedbøren løb bort, medens de 75 % fordampede; i det nordligere beliggende Tyskland løber ca. 47 % bort, medens kun 53 % fordampede, og i Egnene omkring de endnu nordligere Klara- elv og Luleaaelv løber endog ca. 87 % bort, medens kun de 13 % fordamper. Der foreligger ikke lignende Bestemmelser herfra Lan- det, men ses der bort fra lokale Forskelligheder, tager man næppe synderlig Fejl, naar man anslaar, at af de 600 mm Nedbør, Danmark gennemsnitlig faar om Aaret, løber ca. Halvdelen i Havet, medens den anden Halvdel fordamper. Hvad de meteorologiske telegrafiske Meddelelser om Nedbør an- gaar, saa maa der skelnes mellem to Ting, nemlig for det første, hvor vidt det regner eller sner, og for det andet, hvor meget Nedbør der er faldet (i det sidste Døgn). Man er blevet enig om, at Observatorerne kun skal notere »Regn« eller »Sne«, dersom det regner eller sner i Observationsøjeblikket. Der skelnes som Regel ikke mellem, hvor stærkt det regner; en Støvregn og et Skybrud kaldes begge kun for »Regn«. Dette volder nemlig ingen Vanskelighed for Observatorerne; adskilligt sværere er det un- dertiden om Vinteren i Snefog at afgøre, om der skal meldes Sne eller ej. I mange meteorologiske Telegrammer indeholdes en Meddelelse