Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.
Forfatter: Meteorologisk Institut
År: 1911
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 78
UDK: 551.591.2
Pris 30 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
om, hvor meget Nedbør, der er faldet i de sidste 24 Timer, idet man
da gerne regner Døgnet fra KL 8 Morgen til Kl. 8 Morgen.
II. KAPITEL.
Vejrkort.
a. Hvorledes et Vejrkort tegnes.
Det er allerede antydet i det foregaaende og vil blive nærmere
udviklet i det følgende, at Institutet dagligt modtager telegrafiske
Indberetninger om Vejrforholdene fra et stort Antal Stationer i Ind-
og Udland.
Kun yderst sjældent er Vejrforholdene ens ved to Sta-
tioner baade hvad Lufttryk, Temperatur, Vindforhold og Vejr-
lig angaar, og det vil derfor förstaas, at det har stor Betyd-
ning, at der findes en Maade, nemlig Vejrkorttegning, hvorved man
paa en hurtig og nem Maade kan faa et Overblik over Vejrforholdene
over et stort Areal, f. Ex. over hele Nordvestevropa. Medens L e-
v e r r i e r med ret stor Møje maatte arbejde sig gennem de halv-
tredie Hundrede Besvarelser, der var indkommen paa hans Spørgs-
maal om Stormen i November 1854, før han kunde godtgøre, hvor-
ledes Stormen havde bevæget sig henover Evropa, saa begyndte man
allerede kort Tid efter at tegne Vejrkort. Saadanne Kort har vist
sig i høj Grad formaalstjenlige, og det ikke alene for Meteorologer,
men Vejrkortene har desuden den Fordel, at de er saa lette at for-
staa, at enhver — selv om han iøvrigt ikke giver sig af med Meteoro-
logi — dog kan benytte dem.
Vejrkortene har i Tidernes Løb haft noget forskelligt Ud-
seende, men efterhaanden er Tendensen gaaet mere og mere i Ret-
ning af den Fremslillingsmaade, som skal angives nedenfor, og som
anvendes bl. a. af det danske meteorologiske Institut.
Det følger af sig selv, at jo flere Steder, man har telegrafiske
Oplysninger fra, jo nøjagtigei’e et Vejrkort kan der tegnes, men det
har paa den anden Side vist sig, at selv de Vejrkort, der ikke inde-
holder Oplysninger fra flere Stationer end f. Eks. 4 i Norge, 5 i