Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

449 Aflejring af Reservestoffer. For Organismernes fortsatte Eksistens under Perioder, hvor der enten hersker Næringsmangel i Omgivelserne, eller de af en eller anden Grund er ude af Stand til at optage Næring ude fra, er det som omtalt S. 105—06 og S. 408 af den allerstørste Be- tydning, at de i gode Tider kan optage mere, end de i Øjeblikket har Brug for, og da gemme Overskuddet, hvortil de derfor ogsaa ofte har uddannet særlige Oplagsnæringsorganer. Imidlertid gælder det først og fremmest at samle paa saadant Stof, som de bruger mest af, og som det til Tider kan være van- skeligt at skaffe sig fra Omgivelserne, og dernæst er det ofte af Betydning at kunne gemme saa meget som muligt deraf paa den mindst mulige Plads. De Stoffer, af hvilke der anlægges Oplag, er da i første Række organiske Forbindelser med stor potentiel Energi, og dernæst saa- ' danne uorganiske Stoffer, som i Almindelighed eller paa de Tider, da. der er særlig Brug for dem, kun forekommer i ganske smaa eller utilstrækkelige Mængder i Omgivelserne. Af de første viser det sig, at Æggehvidestoffer og Fedtstoffer er almindelig anvendte overalt i den levende Natur, og at Planterne tillige i udstrakt Grad betjener sig af højmolekulære Kulhydrater som Stivelse og Cellulose, men tillige ogsaa ofte Sukkerarter, medens Dyrene kun for en ringere Del benytter saadanne og da næsten kun Glykogen og Druesukker. Til de sidste hører en Del vigtige Næringssalte af navnlig Kali og Fosforsyre, og saa i mange Tilfælde tillige Vand, som det jo i Tørkeperioder kan knibe med at tilvejebringe i de fornødne Mængder. De organiske Reservestoffer er altsaa for Størstedelen uopløselige Forbindelser, og dette har den Betydning, at de da ikke umiddelbart kan angribes af f. Eks. Ilt eller let indgaa i ke- miske Reaktioner med andre Stoffer, hvorved de bedre kan op- bevares uforandrede i længere Tid. De træder saaledes foreløbig ud af Funktion, og vi ser ofte de Organer, hvori de opbevares, gaa i Hvile for kortere eller længere Tid, under hvilken Livs- virksomhederne i dem er nedstemte til et Minimum (hvilende Frø, Knolde, Løg, Knopper, Sporer o. s. v. af Planter). Og alligevel har den levende Organisme det i sin Magt at bringe dem i Op- løsning og Cirkulation ved at paavirke dem gennem særlige En- zymer (se S. 412 ff.), saa snart den har Brug for dem. Da vi i 29