Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

45° disse Stoffer forefinder de største og mest kompliceret byggede Molekuler, er Dannelsen af dem i udpræget Grad Opbygnings- processer med dertil hørende Energibinding. Som tidligere nævnt har vi i Dannelsen af de almindeligt op- trædende Kulsyreassimilationsprodukter en umiddelbart til Nærings- optagelsen knyttet Aflejring af Reservestoffer, i hvilke Lysenergien bindes som potentiel kemisk Energi. Men desuagtet er de grønne Assimilationsorganer i Almindelighed ikke egnede til at være Ma- gasiner for større Mængder af saadan Oplagsnæring, hvorfor denne da ogsaa igen bringes i opløselig Form og som saadan for en stor Del vandrer til de egentlige Forraadsorganer. Ankommen hertil maa den saa igen undergaa en Omdannelse til uopløselige eller i hvert Fald mere kondenserede (vandfattigere) Forbindelser, men hertil kan nu ikke længere direkte benyttes Lysenergi, saa der samtidig maa finde en Nedbrydning Sted af en Del af Ma- terialet til Levering af den til Kondensationen fornødne Energi. Ogsaa i den dyriske Organisme synes en Del af den optagne Næring, f. Eks. af Fedtstofferne, straks at blive aflejret som Op- lagsnæring og først senere lidt efter lidt at blive inddraget i Or- ganismens Stofskifte. Noget lignende gælder for det Sukker, der deponeres som Glykogen i Leveren, medens Aflejringen af Ægge- hvidestoffer sikkert er langt mere indviklet, fordi disse Stoffer først optages efter en meget mere dybtgaaende Sønderdeling end de første, og de som konstituerende Bestanddele af det livsvirk- somme Protoplasma ikke saaledes kan gaa ud af Funktion, som f. Eks. Fedtstoffer midlertidigt kan gøre det. Naar der ogsaa uden direkte Tilknytning til Næringsoptagelsen udefra aflejres Reservestoffer, idet et Organ udtømmer sit Indhold til et andet (de rent vegetative Organer saaledes ofte til Forplant- ningsorganerne), er det ogsaa vanskeligere at udrede, hvorledes Reservestofferne egentlig dannes. Man kunde da meget vel tænke sig, at saavel Stivelse som Fedt kunde fremstaa som Resultat af en delvis Nedbrydning af de endnu langt større Æggehvidestof- molekuler under Fraspaltning af disses kvælstof- og svovlholdige Radikaler. Ligeledes er det endnu ikke opklaret, hvorledes Omdannelsen fra en Slags Reservestof til en anden, som fra Fedt til Stivelse og omvendt, der er saa almindelig i Plantens Forraadsorganer, gaar for sig, idet man ikke har været i Stand til at udføre disse Pro- cesser udenfor den levende Celle. Men i mange Tilfælde, som