Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

453 gaar enhver anden Stofudskilning, maa det være naturligt at om- tale den paa dette Sted. Hvor dybt Transpirationen griber ind i Planternes Liv, saa deres Organers Udformning og deres hele Levevis er præget deraf, og mange Arters Forekomst og geografiske Udbredelse er betinget af deres Evne til at regulere deres Fordampning efter de paa et givet Sted herskende klimatiske og andre Faktorer, der øver Ind- flydelse herpaa, er omtalt flere Gange tidligere (S. 117—120, 212 —213, 220, 334—35, 343—361), saa der staar kun tilbage at an- føre Eksempler paa, hvor omfattende Vandtabet kan være, og hvil- ken direkte Betydning Processen iøvrigt kan have for Planterne. Uden Tvivl er Vandfordampningen i sig selv en rent fysisk Proces, der i Hovedsagen følger samme Love, naar den fore- gaar fra levende Væseners som fra livløse Genstandes eller frie Vædskers Overflade, idet i alle disse Tilfælde Luftens Fugtig- hedsgrad, Temperaturen og Luftstrømninger (særlig Vindene) er de ydre Faktorer, som væsentligst bestemmer dens Størrelse, der staar i ligefremt Forhold til den fordampende Overflade. Men naar Organismerne er i Stand til at fremkalde Variationer i disse Faktorer, f. Eks. ved Reduktion eller Forøgelse af den frie Over- flade (som ved Sammenlukning og -foldning af Bladfladerne, ved Lukning af de Spalteaabninger, der sætter Organernes indre Over- flade, Intercellulærerne, i Forbindelse med den omgivende Atmos- fære, ved Afkastning af Blade o. 1., se S. 117 —122), endvidere ved Produktion af fri Varme, ved forøget Vandoptagelse, ved Byg- ningsforhold i Hudvævene eller ved Udskillelse af andre fordamp- ningsregulerende Sekreter o. s. v., kommer selve Livsvirksomheden dog til paa en afgørende Maade at gribe ind i Fordampningens Omfang. De mægtige Overflader, som f. Eks. et med Blade rigt udstyret Træ frembyder, vil trods alle Reguleringsforanstaltninger fra Træets Side i tørt og varmt Vejr altid afgive meget betydelige Vandmæng- der i Dampform. Saaledes beregnede von Höhnel, at en frit- staaende Birk med c. 200,000 Blade paa en varm og tør Dag for- damper c. 400 Liter Vand, og i Gennemsnit daglig under Vege- tationsperioden 60—70 Liter, ligesom en Hektare Bøgeskov daglig skulde afgive c. 30,000 og en Hektare Græsmark 30—75,000 Liter Vand. Men hvorledes Bladbygningen kan ændre disse Størrelser, fremgaar af, at for hver 100 Gram Bladsubstans forbruger en Rødbøg c. 75, men en Gran kun 7 Liter Vand i Løbet af en