Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4é4
raturer — selv om Livet her ikke udslukkes —, medens det stiger
efter en geometrisk Progression med Temperaturen, indtil det
Punkt er naaet, da denne fremkalder Døden. (Se Temperaturkur-
verne Fig. 84, 3 og 4 S. 127, samt S. 128 — 131 og 133.)
Forskellige skadelige Paavirkninger gennem Saar og
andre mekaniske Beskadigelser, ved Indførelsen af Gifte i
Organismen f. Eks. af dem, der dannes af sygdomsvækkende Bak-
terier, Svampe og Protozoer o. s. v., kan der baade hos Dyr og
Planter fremkaldes en stærk Forøgelse af Aandedrættet, ofte led-
saget af en kendelig Temperaturstigning, Feber (se S. 130 og
325), der er et af Organismens Midler til at bøde paa og mod-
virke det skadelige Indgreb.
Hos den enkelte Organisme bliver saaledes Aandedræt-
tets Livlighed meget forskellig under forskellige ydre Forhold,
under Hvile og Arbejde o. s. v., men det kan tillige variere hos
forskellige Organer under samme ydre Kaar. De Organer der
udfører det største Arbejde, f. Eks. Musklerne, eller i hvilke der
foregaar Vækst, Nydannelser og anden intensiv Livsvirksomhed,
som f. Eks. Forplantningsorganerne, kan have et langt kraftigere
Aandedræt end andre. Og de forskellige Organismer er i saa
Henseende lige saa forskellige. Indenfor samme Gruppe, som f.
Eks. Pattedyrene, gælder det som en almindelig Regel, at de
mindste, som jo frembyder den relativt største Overflade, — der
hos dem, som ikke har særlige Aandedrætsorganer, i høj Grad
letter Iltoptagelse og Kulsyreudskillelse, og som hos Landorganis-
men ogsaa foraarsager det største Varmetab — har det livligste Aande-
dræt pr. Kilo Legemsvægt. De fordrer da ogsaa forholdsvis meget
mere Føde end de store — mange mikroskopiske Organismer f.
Eks. flere Gange deres egen Legemsvægt i Døgnet — og i det
hele taget har disse sidste (Bakterier, Svampe, Alger og Protozoer)
et ganske særlig kraftigt Aandedræt (se S. 391). Men forøvrigt
gør saa en Række andre Forhold sig gældende, som f. Eks. Dy-
renes Livlighed, Planternes Væksthastighed, Tilpasning til Lys og
Skygge o. s. v. Og man maa ikke tro, at Planterne i Overens-
stemmelse med deres ringe Bevægelighed, Mangelen af Blodomløb,
af særlige Aandedrætsorganer, Muskler o. s. v. staar saa langt til-
bage for Dyrene i saa Henseende. Tværtimod vil de ofte have
et forholdsvis meget livligere Aandedræt end mange selvbevæge-
lige koldblodede Dyr. Nogle Tal vil bedst give en Forestilling
herom, og som Maal herfor er i nedenstaaende Tabel anført, hvor