Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
465
megen Ilt der optages pr. Kilo Legemsvægt pr. Time under det
normale Aandedræt hos forskellige Dyr og Planter, idet der for de
sidstes Vedkommende tillige er angivet, ved hvilken Temperatur
Forsøgene er anstillede:
Aandedrættets Styrke hos forskellige Organismer.
Dyr (i-Hvile) Optagen Ilt Planter Optagen Ilt
Grønfinke Hund Høne Insekter Menneske Ko Forskellige Fisk Frøer Regnorme Murmeldyr i Vintersøvn Bløddyr 9091 cc 911 - 739 - 480—811 - 322—420 - 528 - 15—171 - 44— 73 - 71 - 34 - 12— 44 - Hørkimplanter (17 °) Champignon (200) Hvede (i2°-i5°) Neriumblade i Mørke (20°)... Bønnevikke, Vicia FaZrø (12 °-15 °) Tulipan (12M50) Hvid Lupin (i2°-i5°) Bidende Stenurt (i2°-i5°) Rødgran (i2°-i5°) Kartofler i Hvile (20 °) Kaktus (i2°-i)°) 461 cc 307 - 291 - 177 - 96 - 90 - 74 - 72 " 44 - 7—11 - 3 -
Havde de anførte Planter befundet sig ved Temperaturer, der
laa lige saa højt som de varmblodede Dyrs Legemsvarme, vilde
den optagne Iltmængde endda være bleven dobbelt saa stor eller
mere, og havde man undersøgt deres enkelte Organers som f.
Eks. Blomsternes Aandedræt, vilde man ogsaa have kunnet faa
meget større Tal.
Som tidligere betonet tør vi i Kulsyreudskilningen og Iltop
tagelsen kun se de rent ydre Tegn paa og ganske enkelte Sider
af den komplicerede Aandedrætsvirksomhed. Endnu en Side af
den, som er forholdsvis let at paavise, er desuden Varmepro-
duktionen, der ikke alene giver sig tilkende hos de varmblodede
Dyr, hvis Egenvarme kan ligge saa betydeligt over Omgivelsernes
Temperatur, men som ogsaa ofte faar de koldblodede Dyrs og
Planternes Legemsvarme til at overstige denne. Og kun fordi de
sidste har saa ringe eller slet ingen Midler til at regulere hverken
deres Varmeproduktion eller deres Varmetab til Omgivelserne, an-
tager de i Regelen Temperaturer, der ligger meget nær ved disses.
Men har man med Organismer eller Organer med et særlig liv-
ligt Aandedræt at gøre, og er disse af en eller anden — maaske
tilfældig — Aarsag beskyttede mod for stort Varmetab, eller man
kunstigt tilvejebringer en Varmeisolation om dem, kan man dog
30