Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

466 let faa Lejlighed til at konstatere en Varmeudvikling, der faar deres Temperatur til at stige adskillige Grader over Omgivelsernes. Dette kan f. Eks. blive Tilfældet, naar Slanger, som Snoge, klyn- ger sig sammen i stort Antal, eller de i Rugetiden ruller deres lange Legeme op omkring Æggene; det kan iagttages i Bistader og Myretuer o. 1. kunstige, vel isolerede Boliger, som koldblodede Dyr bygger sig, det er velkendt fra spirende Frø, der ophobes i Dynger under tilstrækkelig Adgang af Ilt, som ved Maltning af Byg, og det kan ofte iagttages i Blomsterstande, der er omgivne af et isolerende Højblad, som hos Callaer og andre til Arumfami- lien hørende Planter. Men hvad der ellers foregaar af Stof- og Energiomsætning un- der Aandedrættet, og ved hvilke Midler dette sker, er ikke saa let at klare. Et betydningsfuldt Indblik i de paagældende Stofomsæt- ningers Natur og en dybere Forstaaelse af deres Aarsager har man imidlertid faaet gennem Studiet af Det intram olekulære Aandedræt eller Aandingen uden fri Ilt. Efter at Pasteur i 1861 havde gjort den mærk- værdige Opdagelse, at der fandtes et levende Væsen, nemlig en Smørsyrebakterie, der til sin normale Livsførelse helt kunde und- være den frie Ilt, ja, for hvilken denne endogsaa var en farlig Gift, kunde han og andre snart efter vise, at flere Bakterier, de saakaldte obligate Anaérobionter (se S. 102), forholdt sig paa denne Maade, og at der desuden fandtes en stor Mængde andre Bakterier og lavtstaaende Svampe, der saavel kunde bruge som undvære den frie Ilt (fakultative Anaérobionter). Disse Opdagelser vakte en umaadelig Opsigt, fordi det hidtil havde gældt som en uomstødelig Læresætning indenfor Biologien, at al Livs normale Udfoldelse kræver fri Ilt som Drivkraft, uden hvilken der snart indtræder sygelige Tilstande og efterhaanden Døden. Men allermest Forundring vakte det, da den bekendte Dyrefysiolog E. Pfluger i 1875 meddelte, at ogsaa højere Dyr kunde leve anaérobt, uden fri Ilt, i nogen Tid, idet han ved Forsøg med Frøer havde faaet en saadan til at leve i en fuldkommen iltfri Atmosfære i ikke mindre end 25 Timer, af hvilke den i det mindste i de ii1/^ Timer havde bevæget sig livligt omkring som ellers, medens den havde udskilt næsten ganske den samme Mængde Kulsyre som i iltholdig Luft. Det var da ham, der først benyttede Betegnelsen intramoleku lært Aandedræt om dette Fænomen, der i den følgende Tid i særlig Grad vakte Plantefysiologernes Interesse,