Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

469 Paa en ret overraskende Maade er der altsaa gennem den alko- holiske Gæring kastet Lys over Aandedrætsvirksomheden, og da det muligvis bliver ad den Vej, at ogsaa en dybere Forstavelse heraf end vor nuværende skal vindes, er der al Anledning til nu at standse lidt ved de Gæringer, der hidtil ogsaa af andre Grunde har været Genstand for Kemikernes og Fysiologernes levende Inter- esse, foruden at de jo har spillet den største Rolle i det prak- tiske Liv. Gæringer. Oprindelig forstod man ved Gæring visse kemiske Processer, der finder Sted under Luftudvikling, som f. Eks. den alkoholiske Gæring, hvor jo et af Hovedprodukterne er Kulsyre, der som smaa Luftblærer bobler op af den gærende Væske. Da dette Fænomen minder noget om en Kogning, blev det i den gamle, latinske Litteratur betegnet ved Ordet fermentalio, der er afledet af Verbet fervere, som betyder at sy de eller koge. Efterat man saa opdagede, at denne Gæring skyldes et lille levende Væsen, Gærsvampen, og at der findes andre smaa Væsener, bl. a. for- skellige Bakterier, som hver især fremkalder lignende Omdannel- ser af organiske Stoffer som Gærsvampen, naar den spalter Sukker til Alkohol og Kulsyre, laa det nær at gøre Aarsagen, det lille levende Væsen, Mikroben, til det fælles Kendemærke for de Pro- cesser, man kaldte Gæringer, selv om der ved disse ikke altid finder den Luftudvikling Sted, som først havde affødt Betegnelsen. Imidlertid fandt man Processer, der i deres kemiske Forløb og i deres Afhængighed af ydre Faktorer ligner Gæringerne, men som kan fremkaldes af Stoffer, Enzymer, der ikke har den levende Celles Evne til at formere sig eller forøge deres Masse, og dem kaldte man saa »uægte« Gæringer i Modsætning til de andre, de »ægte«. Men da man saa endelig fandt, at visse ægte Gæringer, som den alkoholiske eller Mælkesyregæringen, ogsaa kan frem- kaldes af Enzymer, der blev udpressede af Gærsvampe eller Bak- terier, eller at endog døde Gærceller, som før nævnt, kan frem- kalde den livligste Alkoholgæring i en Sukkeropløsning, kunde Adskillelsen mellem ægte og uægte Gæringer ikke længere opret- holdes, og Begrebet Gæringsorganistner heller ikke indskrænkes til alene at omfatte smaa encellede Væsener, da ogsaa alle andre højere Planter og Dyr indeholder Enzymer af forskellig Slags og f. Eks. endogsaa hyppigt saadanne, der fremkalder en »ægte« Gæring som den alkoholiske (se S. 467). Saaledes har da Begrebet Gæring skiftet Betydning og er bleven