Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

 __________ _______ ... ______________________ ______ ________ ____________________ 471 Hydrolyser Frigjorte Kilogr.- J J Kalorier 1) i Gr. Stivelse hydrolysereret til Maltose....................... • o,0020 I » Rørsukker — - Invertsukker..................... 0,0112 I ntra moleku lære Spaltninger i Gr. Druesukker spaltet til Mælkesyre..................... 0,19 i » — — Alkohol og Kulsyre.............. 0,19 (0,2a) .................. i » — — Smørsyre, Propionsyre, Myresyre, Kulsyre og Brint............... 0,28 Iltninger J Gr. kulsur Ammoniak iltet til Salpetersyrling, Kulsyre og Vand...................... 1,54 K » Alkokol — Eddikesyre og Vand....... 2,50 i » — — Kulsyre og Vand.......... 7,10 i » Druesukker — Kulsyre og Vand __......... 4,07 i » Kulilte — Kulsyre................... 2,79 i » Methan — Kulsyre og Vand........... 13,75 i » Brint — Vand..................... 34,50 Før vi gaar over til nærmere at diskutere Betydningen af disse Tal, skal der gives nogle Oplysninger om enkelte af de nævnte Processer, der hører til dem, man længe har regnet til de typiske Gæringer. Mælkesyregæring kan fremkaldes af et stort Antal forskel- lige Bakterier og foregaar ogsaa i den dyriske Organisme bl. a. i Muskelvævene, sandsynligvis under Medvirkning af et Enzym, der her omdanner Druesukker til den saakaldte Kødmælkesyre (højre- drejende Mælkesyre); ti af Mælkesyrebakterier har man fremstillet et tilsvarende Enzym. Ved den naturlige Mælkesyregæring, der gerne er Resultatet af mange forskellige Bakteriers Samvirken, dan- nes som oftest en optisk inaktiv Mælkesyre eller Gæringsmælke- syren (der slet ikke paavirker det polariserede Lys), men de fleste Bakterier danner dog i Renkultur højredrejende, enkelte venstre- drejende Mælkesyre; undertiden dannes begge Former. Bedst kendt er Mælkesyregæringen fra Mælk, der bliver sur, idet forskellige i Naturen almindeligt forekommende Bakterier omdanner Mælkesukkeret (Laktose) først til Galaktose (en Drue- sukkerart) og dernæst til Mælkesyre. Men mange andre Stoffer ___________ J ) Ved en Kilogram-Kalorie forstaaes den Mængde Varme, der skal til for at opvarme et Kilogram Vand i°, f, Eks. fra o—1°, fra 10—ii° o. s. v.