Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
473
mangfoldige Maader i det praktiske Liv til Fremstilling af en
Række gærede Drikke (01, Vin, Brændevin o. s. v.) og til Frem-
stilling af ren Alkohol, der finder en saa udbredt Anvendelse i
Tekniken. Ogsaa Brødets Gæring er for en meget væsentlig Del
alkoholisk, og som det tidligere er omtalt (S. 467) synes jo selve
Aandedrættet (i hvert Fald hos Planterne) paa det nøjeste at være
forbunden med Dannelsen af Alkohol og Kulsyre, i hvert Fald
hvor det foregaar uden fri Ilts Nærværelse, intramolekulært.
Og selve Gærsvampenes Forhold til deres Gæringsmateriale,
Druesukkeret, afspejler de forskellige Faser af Aandedrættet. Disse
i saa mange Henseender interessante Organismer kan nemlig ned-
bryde en Del af Sukkeret fuldstændigt til Kulsyre og Vand, naar
der er fri Ilt tilstede, som ved det normale Aandedræt. Denne
optager de i saa Fald med stor Begærlighed, men de kan dog
samtidig udføre den egentlige Gæringsproces med usvækket Styrke
og omdanne den allerstørste Del af Sukkeret kun til Alkohol og
Kulsyre, uden at Ilten direkte udnyttes ved denne Proces. Og
endelig kan de helt undvære den frie Ilt og da alene danne Al-
kohol og Kulsyre som ved det intramolekulære Aandedræt. (En
forholdsvis ringe Del af Sukkeret anvender de i alle Tilfælde som
Bygningsmateriale ved Vækst og Celleformering.)
En Del andre Gæringer, der fører til Dannelsen af større
eller mindre Mængder Smørsyre samt Kulsyre og Brint og for-
skellige Biprodukter, som Propionsyre, Eddikesyre, Myresyre, Bu-
tylalkohol m. m., er derimod karakteristiske ved, at de kun for-
løber uden fri Ilts Medvirkning eller udelukkende anaérobt. Tal-
rige Bakterier, paa hvilke den frie Ilt virker som Gift, kan frem-
kalde saadanne Gæringer, der spiller en stor Rolle i Naturen, f.
Eks. ved Bortgæren af organiske Stoffer under Vand (Sumpgas-
og Brintgæring), som Led i Forraadnelsesprocesser af mer eller
mindre kompakte Legemer, i hvis Indre Ilten ikke kan trænge,
og de finder ogsaa praktisk Anvendelse f. Eks. ved Rensning af
Kloakvand i saakaldte »septic tanks«, ved visse Ostesorters Mod-
ning m. m. For de Organismer, der fremkalder dem, repræsen-
terer de da den eneste Energikilde, men som vi ser af Tabellen S.
471, er denne, f. Eks. hvor det drejer sig om Spaltning af Drue-
sukker, jo i det mindste ogsaa lige saa rigelig som ved den alko-
holiske Gæring, og den betydelige Temperaturstigning, der kan paa-
vises f. Eks. i »septic tanks«, belærer ogsaa umiddelbart herom.
De nævnte Iltningsprocesser hører ogsaa alle til saadanne,