Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

480 Form af Sved af talrige smaa rørformige Kirtler, der er anbragte i Huden, men meget ulige fordelte paa forskellige Steder af Patte- dyrenes Legeme. Hos Mennesket har man f. Eks. beregnet, at der ialt skulde findes op til 2x/2 Million Svedkirtler, der pr. Kva- dratcentimeter Overflade forekommer i et Antal af c. 140 i Pan- den, 60 paa Kinderne, 225 paa Bryst, Bug og den forreste Side af Armen, 50 i Nakken, paa Ryggen og Sædet, 310 paa Haandens Flade og 170 paa dens Rygside, 300 under Fodsaalen og 100 ovenpaa Foden. Foruden Vand, hvis daglige Mængde er omtalt S. 454, indeholder Sveden V2—lO/o faste Stoffer, saaledes at dens Sammensætning f. Eks. kan være følgende (efter Harnack): Vand.................................. 99°,9 Uorganiske Stoffer, særlig Klornatrium 6,7 Urinstof............................... i,2 Andre organiske Stoffer................. 1,2 Blandt de sidste Stoffer findes flere flygtige fede Syrer, som Pro- pionsyre, Smørsyre og højere Led, samt Rhodankalium m. m., der giver Sveden dens ejendommelige, ubehagelige Lugt. Naar Sved- afsondringen er særlig stærk, kan de faste Bestanddeles Mængde ogsaa være ret betydelig; bl. a. skal Urinstofmængden kunne naa op til 5 gr pr. Døgn eller c. en Sjettedel af, hvad der normalt udskilles gennem Urinen. Under almindelige Forhold spiller dog Tabet af faste Stoffer gennem Sveden ingen nævneværdig Rolle i Organismens Økonomi, men Svedafsondringens største og overordentlig vigtige Betydning ligger i, at den tjener til Regulering af Legemstemperaturen (se S. 455 og 485). Andre Stoftab. Skal man gøre et nøjagtigt Regnskab op over Organismernes Indtægter og Udgifter, maa man endnu regne med en Post, der undertiden kan være ret betydelig, nemlig saadanne Tab, der lides ved periodisk Frigørelse af Celler eller hele Organer, ved Bortdøen, Henfald, mekanisk Slid o. s. v. Ser vi først paa Planterne, har vi i Løvfaldet, navnlig hvor dette foregaar hvert Aar ved den kolde eller tørre Tids Indtræden, jo ofte et umaadeligt Stoftab for os. Og selv de Planter, der har stedsegrønne Blade, afkaster dog disse efter et for hver Art karak- teristisk Aaremaals Forløb. Ofte gaar da ogsaa visse Skud som Dværggrene o. a. med i Løbet, foruden de Knopskæl, der ved